‘All this was inspired by the principle—which is quite true within itself—that in the big lie there is always a certain force of credibility; because the broad masses of a nation are always more easily corrupted in the deeper strata of their emotional nature than consciously or voluntarily; and thus in the primitive simplicity of their minds they more readily fall victims to the big lie than the small lie, since they themselves often tell small lies in little matters but would be ashamed to resort to large-scale falsehoods. It would never come into their heads to fabricate colossal untruths, and they would not believe that others could have the impudence to distort the truth so infamously. Even though the facts which prove this to be so may be brought clearly to their minds, they will still doubt and waver and will continue to think that there may be some other explanation. For the grossly impudent lie always leaves traces behind it, even after it has been nailed down, a fact which is known to all expert liars in this world and to all who conspire together in the art of lying.’ Adolf Hitler, Mein Kampf
Alt hvad de vestlige medier og politikere siger om Syrien er løgn og propaganda. Løgnen er på sin vis nødt til at være total for at kunne legitimere NATOs illegale direkte og indirekte intervention i Syrien. Lige som med Jugoslavien, Irak, Libyen og Afghanistan mv. Man er kort sagt nødt til at anlægge en radikal videnskabelig tvivl i relation til alt, hvad de vestlige medier og politikere siger om Syrien for at få et korrekt billede af realiteterne i Syrien.
Man må radikalt afvise det vestlige narrativ som helhed. Intet i det er sandt. Alt er falsk. Der er tale om en statsløgn som Hitler beskriver, hvorfor Orwells New Speak analyse er brugbar: Alt i det vestlige narrativ må vendes på hovedet for at forstå og få sandheden frem: USA og USAs mange allierede i regionen og i den vestlige alliance er aggressorne; Syrien og Russerne forsvarer sig selv mod en jihadistisk hær af lejesoldater med grupper der arbejder under forskellige og skiftende navne (for at forvirre); alt hvad de vestlige medier siger og har sagt om 'dæmonen Assad' er løgn; den unge Assad er og var altid populær; der er og var ingen borgerkrig i Syrien; der er og har hele tiden kun været tale om en proxy-krig, hvor jihadistiske lejesoldater fra hele verden rekrutteres og bliver betalt, beskyttet og bevæbnet til at bekæmpe den syriske hær mhp. at fjerne Assad (USAs dagsorden); de nationer der arbejder sammen om denne dagsorden er USA/UK og den 'vestlige alliance', Tyrkiet, Qatar, Saudi Arabien og Israel; de vestlige mediers daglige (absurde) beskyldninger om at russerne og den syriske hær bevidst går efter hospitaler og civile er ren løgn og propaganda (når man tjekker beskyldningerne kan amerikanerne enten ikke påvise hvor disse hospitaler ligger eller også viser de fotos af hospitaler som er ødelagt for flere år siden - ødelagt af de jihadistiske lejesoldater); beskyldningerne om at Assads hær har brugt sarin mv. blev afvist af menneskerettighedsundersøger Carla Della Ponte i en undersøgelse (2013) - hvor det samtidig blev slået fast, at det mest af alt tydede på, at det var de jihadistiske lejesoldater, der havde brugt sarin i Syrien; osv. osv.
Hvem er naiv? Folk beskylder mig for at være naiv og tro på fx den russiske og syriske regerings udlægninger af virkeligheden. Beskyldningerne kommer sjovt nok altid fra folk, der støtter sig til USA’s officielle version. Endda også fra folk der til tider er endog særdeles kritiske over for USA’s imperialistiske rolle i verden. Er disse folk virkelig så naive, at de slet ikke i stand til at abstrahere og overveje, at der er et mønster fra Jugoslavien, Irak, Libyen osv. og til nu Syrien? Er de virkelig ikke i stand til tænke, at der formentlig også er et problem med informationen omkring Syrien? Og de kalder mig naiv og det der er værre… De er alle fanget ind af ’Den store løgn’ om Syrien.
Når man tænker på, at vi i dag ved, at AL information omkring Irak og Libyen var falsk (det samme med Jugoslavien men det er vist ikke alment erkendt endnu), så er det umiddelbart besynderligt, at de fleste folk i vesten er så lidt kritiske omkring Syrien. Og så alligevel ikke. For når man ser på hvor massiv og ensidig informationen er i de vestlige officielle medier, fra politikerne osv., så er det naturligvis vanskeligt at tro, at der er tale om ’den store løgn’ (som Hitler beskrev i Mein Kampf), at det alt sammen er regerings- og statsbaseret løgn og propaganda.
Min videns sociologiske mulighedsbetingelserIndenfor sociologien er det en afgørende metode at erkende sociale ’tings’ mulighedsbetingelser. Samme metode kan også oplyse min tænknings mulighedsbetingelser. Det er dels med til at forhindre at jeg glemmer min egen fordel og kommer til at moralisere om ikke får lyst til at håne folk, der ikke er i stand til at tænke kritisk omkring Syrien. Men mere vigtigt så er det med til at forklare, hvordan det kan være muligt, at kun få personer i vesten er i stand til at gå imod det uhyre magtfulde men falske vestlige ’narrativ’ omkring Syrien.
Jeg har brugt mere end et år på at gennemsøge og gennemskue, hvilke kilder og informationer, der er holdbare og ikke holdbare omkring Syrien. Timevis hver dag er mit hoved blevet udsat for information fra verdens mest seriøse og kritiske journalister omkring Rusland og Syrien. Ligesom jeg har tilladt mig at søge og undersøge information fra syrere i Syrien og syriske informationskanaler osv. Dertil kommer selvfølgelig, at jeg er en uddannet og erfaren sociolog, der i mange år har øvet mig i (og undervist i) sociologisk metode, kildekritik og fortolkning mv. Det er den korte forklaring på mulighedsbetingelserne for min tænkning og viden omkring Syrien i dag.
Sandheden om Syrien: Al vestlig information er løgn og propagandaJeg ved i dag, at ikke ét ord fra de vestlige medier og politikere omkring Syrien er sandt. Ikke et ord. Alt er falsk. Jeg ved naturligvis også, at min påstand umiddelbart vil møde modvind. Men jeg er ærligt talt langt mere optaget af min sociologiske troværdighed end af min popularitet i den givne situation. Og lur mig om ikke mit arbejde med at forstå, hvad der sker i Syrien tilfældigvis vil føre til en nominering til Cavling prisen. Ja, jeg er sikker i min sag. Se evt. mine andre artikler på min hjemmeside for at få en idé om, at jeg ikke er kuleskør: http://homosociologicus.com/about-my-sociological-career.
Sandheden er, at USA og den vestlige alliance er aggressoren i verden i Syrien (og i Østeuropa), hvorfor nationer som Rusland og Syrien (sociologisk) har en entydig interesse i at få sandheden frem. Vi kan bruge skolegården som billede. Når bøllen og hans offer nede i skolegården møder op på skoleinspektørens kontor, så vil der være to forskellige versioner. Bøllens og ofrets. De folk der kritiserer mig for at være naiv tror på bøllens version - det magtfulde vestlige narrativ. Det er muligt at være helt blind for bøllens vold, hvis man kun når at se ofrets (desperate) handlinger – efter bøllens vold. Vestens magtfulde narrativ og de mange daglige information om Syrien udelader at omtale USA’s og vestens vold i Syrien. På den måde lykkedes de med at få Ruslands og Syriens forsvar mod de jihadistiske lejesoldater i landet til at fremstå som den primære årsag. Det vestlige narrativ med de mange daglige information om Syrien får de russiske bomber og Syriens hærs kamphandlinger, som er dybt nødvendige og legitime forsvarshandlinger, til at fremstå som aggressive og illegitime. Det er ganske enkelt New Speak som i Orwells 1984.
Samtidig lukker vestens medier og langt de fleste politikere fuldstændig af over for information fra ofret Syrien (og Rusland), hvor alt hvad de siger enten bliver ignoreret, gjort til grin eller på falsk vis brugt imod dem. Det på trods af at Rusland og Syrien kun har interesse i at sige sandheden og få sandheden frem. Det er på den baggrund, at jeg stærkt vil råde folk til at lytte til Putin og Assad. For de siger sandheden, og hvis ikke vestens vanvittige politikere snart standses, så kan det føre til en 3. verdenskrig begyndende i Syrien.
Se eventuelt også min artikel fra marts i år, hvor jeg har kopieret følgende afsnit fra:”
Ruslands lovlige og USA's ulovlige rolle i SyrienDet handler om integritet. På det seneste har jeg set to tidligere generaler, en tysk og en britisk, professor Kinzer samt den anerkendte menneskerettighedsundersøger Carla Della Ponte roserussernes bomber mod ekstremistiske jihadister i Syrien. De betragter alle russernes bomber som afgørende fornuftige for en mulig fred i Syrien. Rusland har den internationale ret på sin side her.
Dermed undermineres vestens narrativ, og vi kan se, at der er tale om en fabrikeret dagsorden skabt med den hensigt at legitimere fjernelsen af Assad. Men det er en ulovlig dagsorden i Syrien. Ligesom det er ulovligt at støtte forskellige jihadistiske grupperinger imod Assad, som USA, Tyrkiet, Saudi Arabien og andre lande til stadighed gør.
Vi må genindføre respekten for international lov og stoppe med at destruere lande ud fra et følelsesmæssigt forgodtbefindende. I Syrien vil Assads fald spille magten over i mere eller mindrefundamentalistiske Wahhabisters hænder.
Jeg kan til dels forstå, at korporative interesser er blinde for, at de støtter en wahhabisme potentielt lige så farlig som nazismen. Men det amerikanske narrativ føres utvetydigt frem i de danske medier, fx her af redaktør og erfaren korrespondent i Mellemøstlige forhold Anders Jerichow:
”De russiske fly spreder død og ødelæggelse over det syriske samfund og en civil befolkning – lige foran vores øjne. Men regeringer, der ellers priser sig af ansvarlighed, lader ham bombe uden anfægtelse. Lader ham dræbe civile. Og lader ham slippe for en anklage ved den internationale straffedomstol.”
Hvor længe skal vi fortsætte som artister i USA's store road show, der ødelægger verden på en kynisk korporativ dagsorden? Hvor længe skal vores medier understøtte og legitimere den ulovlige saudiske og amerikanske dagsorden om ’overthrow’ af Asad i Syrien?"
Jeg må gå nu, min mors fødselsdag, du ved …Jeg har ikke tid til at uddybe dette mere her. Hvis man undrer sig over, hvorfor jeg ikke har skrevet om dette noget før. Så er det dels fordi jeg (selvsagt) først skulle være helt sikker i min sag. Og dels fordi jeg er ved at skrive en international artikel, hvor jeg forklarer, hvordan vestens intellektuelle siden 2. verdenskrig har været en stærk medvirkende faktor i at undertrykke den mest afgørende kritiske information om USA’s hærgen.
Folk der er interesserede i (sand) kritisk information om Syrien kan gå ind på min hjemmeside og finde et lille uddrag af den relevante information. Jeg skriver ’lille uddrag’ for at give en ide om, hvor meget jeg har været i gennem for at kunne bryde med det årtier gamle og uhyre magtfulde – men altså ganske falske - vestlige narrativ. Det var fx nyt for mig, at vi i vesten altid var totalt manipulerede omkring krigen i Jugoslavien, og at det internationale juridiske system blev korrumperet ifm. krigen i Jugoslavien. Så det er måske også nyt for så mange andre.
For at få forståelse for den større kontekst og mønstret, hvor US altid får kontrolleret de vestlige befolkninger med propaganda for at legitimere deres planlagte 'interventioner' så har jeg derfor også indsat links til venstre på siden: Om USAs hærgen siden 2. verdenskrig; om Libye, Jugoslaiven, Afghanistan osv.
Diagnosis - Syria På min blog samme sted har jeg skrevet begyndelsen til en forklaring på, hvordan det er muligt for USA at fortsætte med at føre krige, uden at befolkningerne siger stop. Præcist lige som de tyske intellektuelle var mest optaget af ’tænke praktisk’ under Nazismen. Det er så frygteligt lidt karrierefremmende og upopulært at sige sandheden om USA. Og det problem er som bekendt kun blevet markant større i de seneste år. Jeg har lagt lidt tekst fra min større analyse (på engelsk) ud som mit første blog-indlæg i sidste weekend. Det kan findes her:
http://homosociologicus.com/?id=blog Jeg vil naturligvis opdatere dette blog-indlæg eller lave nogle flere. Men lad være med at bede mig om at forklare alting og svare på alle mulige spørgsmål ud fra den vestlige propagandas narrativ. Gør selv lidt arbejde – gå ind på min Syrien side og læs de relevante artikler. Det handler om kildekritik og fakta. Lad os holde os til holdbar information. Hvis nogle kan give mig holdbar ny information om Syrien, så er jeg selvsagt meget interesseret.
Lars