"It never happened. Nothing ever happened. Even while it was happening it wasn’t happening. It didn’t matter. It was of no interest. The crimes of the United States have been systematic, constant, vicious, remorseless, but very few people have actually talked about them. You have to hand it to America. It has exercised a quite clinical manipulation of power worldwide while masquerading as a force for universal good. It’s a brilliant, even witty, highly successful act of hypnosis." -- Harold Pinter, Nobel Prize Speech 2005, link. T

 

"Pinter's words were more than surreal. The BBC ignored the speech of Britain's most famous dramatist", 'The invisible government', 2007, by John Pilger, link

NB. Dette handler ikke om mig. Dette handler om, at vores stat (og Facebook) arbejder målbevidst på at undertrykke afgørende kritisk viden om vores virkelighed - fra personer som mig, der i årevis har arbejdet dybt seriøst med at undersøge holdbar og uholdbar information om vores virkelighed og vores krige. Pierre Collignon's bog fra april indeholdt en tilsyneladende henkastet men reelt tung latterliggørelse af min person, bog. Bemærk iøvrigt her, at Syddansk Universitet har ladet en chefredaktør for Jyllandsposten bruge universitetets symbolske magt til at fortælle danskerne, hvad der er virkelighed. Senest har Facebook helt deaktiveret min konto (læs Steigan's korte artikel om baggrunden, her). Hvad bliver det næste? At google sletter min hjemmeside og mine artikler med en begrundelse om, at det handler om statens sikkerhed? Eller at jeg risikerer fængsel for at udforske vores virkelighed?

 

Da jeg for fire-fem år siden besluttede mig for at bruge Facebook rent fagligt, forklarede jeg det til mine private venner og familie. Hvorefter jeg slettede dem alle på FB. Jeg ville adskille privatlivet fra mit samfundsvidenskabelige virke på Facebook.

 

I de forløbne år har jeg opbygget et netværk af kritisk tænkende mennesker, herunder en del af verdens vigtigste tænkere (professorer mv. der er på FB) omkring neoliberalismen, medieanalyse og vestens vanvittige, falske og ulovlige krige.

 

Uden at overdrive vil jeg sige, at jeg har lært mindst lige så meget om verden via mit Facebook universitet, som jeg gjorde gennem otte års intense sociologi-studier på universitetet. Se fx min artikel om vores mediers udlægninger af EU's behandling af Grækenland, her. Og om Syrien, her.

 

Jeg tager studier af faglitteratur og verden mere seriøst end de fleste. Jeg plejede at sige til min studerende, for at give dem en idé om min tilgang, at jeg engang brugte et halvt år på at forstå en af Bourdieus sætninger. Se eventuelt nogle af mine danske artikler om neoliberalismen her.

 

Men for at give læseren et lidt andet grundlag for at tænke, at jeg ikke er skør, så var jeg bagmand for udgivelsen af en økonomibog sidste år. En bog der viser, at alle tidens økonomiske dogmer er falske. Bogen blev udgivet af Politisk Revy (som udgiver Preben Wilhjelm mv.) og professor Jesper Jespersen var en vigtig støtte i projektet. Bogen blev introduceret på Københavns Universitet via CEVEA. Bogen bliver stærkt anbefalet af Mogens Lykketoft og James K. Galbraith mfl. Forfatteren Warren Mosler og jeg var desuden sammen med Lykketoft på den neokeynesianske konference i Aalborg i april 2017, link, hvor Lykketoft gav Mosler ret i hans analyse af den økonomiske virkelighed. Som PioPio anmelderen så korrekt skrev, så underminerer bogen komplet tidens neoliberale dogmer, således at "Nødvendighedens politik er aflyst", link. Det er ikke ligefrem overraskende, at Copenhagen Business School ansatte (foregangsfolk for de neoliberale magtrelationer og ideologi i Danmark) ikke kan se noget fornuftigt i bogen, link. Se min hjemmeside om Mosler og moderne pengeteori, her.

 

Dette blot for at gøre det lidt vanskeligt at affærdige min kritik af NATO og vestens narrativer, herunder sandsynliggøre at mit netværk og jeg ikke deler letfordøjelige 'Fake News', sådan som brugen af sociale medier ofte fremstilles i de etablerede medier og af tidens medslæbende akademikere.

 

Jeg har et omfattende netværk indenfor den vigtigste medieforskning, sociologi og den vigtigste økonomiske tænkning. Men vi er ikke mange skandinaviske akademikere, der går imod de vestlige narrativer om NATO's krige. Jeg kan dog nævne den kendte fredsforsker Jan Øberg, som også er en del af mit netværk, og som ikke har været brugt af de danske medier, siden han kom hjem fra Aleppo i Syrien for knap to år siden. Hvorfor? Givetvis fordi hans beretninger om virkeligheden i Syrien og i Aleppo underminerer alt, hvad vores journalister - til stadighed (sic!) - dagligt rapporterer om Syrien og Aleppo. Link til en af hans artikler, her. Besøg Øbergs FB side her, og se hvordan han dagligt punkterer de danske mediers information om forskellige lande og vestens krige. Senest har Øberg skrevet i en artikel i Arbejderen med denne kritik: "DIIS. Dansk Institut for Internationale Studier, har udsendt en publikation rettet mod gymnasieelever: "Trolde i dit feed – Russisk desinformation". Den kan bedst betegnes som intellektuelt bedrageri." Link

 

Jeg har forlængst erkendt, at de DIIS ansatte går CIA's ærinde. Ja, jeg er også forbundet med nogle af verdens vigtigste CIA-forskere. Dette gælder fx personer som Flemming Spliedsboel, der ikke bestiller andet end at bringe amerikanske løgne for den danske befolkning. Som Spliedsboel fx forklarer det her: "Seniorforsker: Russerne fucker med vores hjerner", link. Men Spliedsboel, din uhyrlige løgner og propagandist, det er ikke Rusland, der 'fucker med danskernes hjerne'. Det er dig. Læs om Rusland på min side her. Jeg kan ikke lige finde bogen, men jeg mener at have læst, at omtrent halvdelen af de norske ansatte på deres militærakademi var betalte af USA. Gad vide om USA betaler de ansatte på DIIS?

 

 

Men uanset hvem der betaler de danske DIIS-ansattes løn, så er det ikke den danske befolknings interesser i fred og sikkerhed, som de tjener. For deres propaganda mod Rusland kan være første fase mod endnu en storkrig mod Rusland (som WW2). Se denne kritik af den nyere norske 'forsvarspolitik': "Basepolitikk. Svekker norsk sikkerhet" fra en yderst erfaren og højt distingveret militærmand Børresen, som bla skriver: "Den norske baseerklæringen av 1. februar 1949, om at Norge ikke vil åpne fremmed baser så lenge landet ikke er angrepet eller truet med angrep, var et av hovedelementene i de selvpålagte begrensningene i norsk alliansepolitikk. Dette var tillitsskapende tiltak som skulle bidra til lavspenning i nord", link. Børresen skriver i øvrigt også om NATO's krig mod Libyen: "Målet var regimeskifte. Og dersom norske myndigheter faktisk forsto at det var regimeskifte det egentlig dreide seg om, er det grunnlag for å hevde at også de gjorde seg skyldig i et folkerettsbrudd." Link.

 

Se denne bog Oppgjør om hvordan den norske efterretningstjeneste arbejdede for ikke-demokratiske kræfter efter 2. verdenskrig, link, skrevet af den tidligere norske statssekretær, Oddmund H. Hammarstad. Den vigtige amerikanske professor McCoy skriver i sin seneste bog, at Washington Post havde en historie om, at USA i 2010 havde 854.000 'vetted agents', hvad det så end mere præcist skal betyde (muligvis denne artikel, link):

 

"In 2010, almost a decade into this secret war with its voracious appetite for information, the Washington Post reported that the national security state had swelled into a “fourth branch” of the federal government ― with 854,000 vetted officials, 263 security organizations, and over 3,000 intelligence units, issuing 50,000 special reports every year." 'Exploring The Shadows Of America’s Security State. How I learned not to love Big Brother', August, 2017. By Prof. Alfred W. McCoy

 

Det er amerikanerne, der 'fucker' med vores hjerner. Se min side om det enorme amerikansk styrede propaganda-apparat, link. Hvis læseren har vanskeligt ved at tro, at de magtfulde vestlige (især amerikanske) oligarker og de vestlige efterretningstjenester altid har været med til at styre vores medier, så kan man læse professor emeritus (Nobels forskningsakademi) Ola Tunanders forklaring om, at der aldrig var en russisk ubåd i Skærgården. Dengang Olof Palme blev nødt til at aflyse sit (tilnærmende) besøg hos Gorbachev. Link. Tunander har i øvrigt også lige skrevet en bog om, at krigen mod Libyen byggede på en løgn, link. Se min side om Libyen, her.

 

Se min ressource side om CIA's "Phoenix Program" der viser, at USA altid har brugt de proxi-terrorister, som Harold Pinter så uhyggeligt fortæller om i tilfældet Nicaragua, her. USA's brug af Al Qaeda, ISIS og Boko Haram bliver konsekvent dækket over af alle vestlige politikere, akademikere og journalister, der får plads til at tale i offentligheden.

 

Jeg har længe tænkt, at det kun ville være et spørgsmål om tid før Facebook ville censurere om ikke slette folk som mig. Idet vi dagligt deler information og viden, der komplet punkterer vores etablissementers uhyrligt falske 'narrativer' om vores neoliberale virkelighed, vores komplet falske medier (journalister) og om vores krige 'Bringing Democracy to the World'.

 

Det er på den baggrund, at jeg skabte min hjemmeside Homo Sociologicus: Dels for ikke at få slettet al den viden, som jeg er blevet uddannet i på FB, og dels for at give folk en chance for at få overblik over forskellige emner. Et bedre overblik end de daglige opslag på FB giver mulighed for.

 

De fleste har formentlig set, at vores medier og politikere i den seneste tid har arbejdet på at stigmatisere og nedgøre Facebook som et usikkert sted at være. Med store mediehistorier om at FB stjæler din private information osv. (Google er formentlig langt værre). Dette er ikke normal praksis for Big media Business. De vil faktisk altid gerne, at "du bliver lidt længere". Så hvorfor gør de det?

 

Jeg er overbevist om, at Facebook forsøger at skræmme folk væk fra Facebook. Netop fordi vi er så mange, der bruger FB til at blive klogere på verden. Dels ved at lytte til de akademikere, der ved noget om de forskellige lande og emner, som vores etablerede (Big Business kontrollerede) medier aldrig fortæller sandheden om; dels ved at forbinde os med mennesker, der er på jorden i Libyen, Brasilien, Kina, Rusland og Syrien mv., og som er langt mere troværdige end vores journalister, som vi rent faktisk ved viderebringer amerikanske løgne.

 

Se fx min Wittgensteinske 'one-and-a-half-truth' argumentation omkring Libyen, hvad vi i dag ved ud fra den britiske parlamentsrapport (2016), link. Det britiske parlament konkluderer, at al information om Libyen var falsk. Faktum er, at vi bombede for Al Qaeda osv. Min dybere sociologiske pointe er, at vi dermed også ved (for der var ingen modstridende information om Libyen), at praktisk talt alle vestlige journalister, akademikere og politikere delte de samme falske informationer i 2011. Bemærk her, at tidens akademiske bøger om 'Fake News' fx Vincent Hendricks og Pierre Collignon ikke nævner vores Libyen- 'fake news' med ét ord. Disse bøger er kriminelle, sådan som Aldous Huxley brugte udtrykket. Se (noget af) min tekst om problemet med vores kriminelle stat på Steigan: "Harold Pinters diagnose afslører den danske stat som falsk og farlig", link.

 

Med andre ord, Facebook er idag en trussel imod Big Business og vore neoliberale politikeres "skrøbelige narrativer", for at bruge Forsvarets Efterretningstjenestes udtryk: "Forsvarets Efterretningstjeneste (FE) har holdt dialogmøder med chefredaktører på nyhedsmedier og politikere om risikoen for, at det kommende folketingsvalg kan blive mål for cyberangreb.." Link. Meget sigende så var chefredaktøren for Dagbladet Arbejderen, som er den eneste danske avis, der forholder sig kritisk til NATO, ikke med til disse møder. Men det melder vores Big Business mediers historie her (naturligvis) ikke noget om.

 

Ja, mine linjer her er et wake-up call omkring det faktum, at såvel de politikere, som de danske universiteter og det danske militær i dag forsøger at kontrolle al vores information i medierner mv. Kun til gavn for USA's ulovlige og vanvittige krige. Det vil sige, kun til gavn for de vestlige oligarker, der kontrollerer alle den vestlige våbenindustri og langt mere end 90% af vestens 'corporate media'. Det er de samme magtfulde Big Business, der ejer såvel våben- som medieindustrien. Se fx denne information på Steigan, link.

 

Det er Big Business som styrer såvel vores medslæbende eller begejstrede (neoliberale) politikere, soldater og journalister. Derfor er det naturligvis kun løgn og hykleri, når en journalist som Rune Lykkeberg understreger, at han er 'uafhængig'. For som en RUC professor Ørsten forklarer det: "Hvis man modtager betaling, så opstår der et afhængighedsforhold. Så er man pr. definition ikke uafhængig." Sjovt nok så formår journalisten på Information ikke lige at tænke længere, end at lade Lykkeberg fremstå som så uafhængig som nyfalden sne (ift. at arbejde for politiske partier). Men samtidig undertrykkes ganske det faktum, at Lykkebergs arbejdsgiver Information, som de andre store aviser idag udelukkend støtter op om neoliberalismen, om NATO's ulovlige krige osv. Den problematik undertrykkes ganske effektivt ved hjælp af sådanne citater:

 

"Informations chefredaktør Rune Lykkeberg siger, at han ikke kan afvise, at han kunne finde på at stille op som ordstyrer eller vært for et politisk parti. Men i så fald ville han ikke tage imod penge for det, siger han.

»Som chefredaktør synes jeg kun, jeg kan have én arbejdsgiver, og det er Information,« siger Rune Lykkeberg." Chefredaktør for den erklæret uafhængige netavis Pio fik honorarer af Socialdemokratiet, Information, link

 

Sandheden er, at Lykkeberg aldrig har delt én eneste kritisk sætning om NATO eller om mediernes afhængighed af Big Business. Det besynderlige, for nu at være diplomatisk, er blot, at også Clement og alle andre ansatte på DR komplet ukritisk deler de amerikanske 'narrativer' om virkeligheden. Da de faktisk bliver betalt for at være uafhængige formidlere for den danske befolkning. Lad Clement invitere mig i studiet...

 

Den berømte amerikanske samfundsforsker Harold Lasswell advarede i 1941 imod udviklingen af 'The Garrison State', hvor en politisk-militær elite ville skabe ekstremt voldelige stater. Eftertiden har vist, at han havde ret i sin kritik af den amerikanske stats udvikling.

 

I Pierre Bourdieus sidste bog Science of Science and Reflexivity advarer han om, at Big Business i samarbejde med militæret og de vestlige universiteter kan korrumpere såvel vestens videnskab som vores staters funktionsmåde. Det er ved at ske. Senest er den danske regering ved at forberede et lovforslag, som skal gøre det ulovligt at viderebringe kritik af NATO på Facebook, med en trussel om op til 12 års fængsel. Hvis det kan bevises, at det er sket i samarbejde med en fremmed nation. Nu deler jeg en hel del information fra russiske og syriske kilder, da de er de tætteste til at informere om de børn, civile og soldater, der rammes af NATOs bomber; herunder hvor NATOs specialstyrker opererer.

 

Jeg har familie og børn. Jeg har nærmest ikke tjent en krone de sidste par år, fordi jeg finder det mere vigtigt - end at tjene penge - at få oplyst folk om, hvor vanvittige og vanvittigt falske vores krige er. Jeg har ikke nogen anden dagsorden end at forstå vores virkelighed så objektivt som muligt. Skal det nu risikere at kunne koste folk som Øberg og jeg (og ansatte på Arbejderen) op til 12 år i fængsel?

 

Jeg kan formentlig ikke blive ved meget længere uden en klar opbakning fra det politiske system til, at vi har ytrings- og forskningsfrihed i Danmark. Jeg har, som sagt, familie og mindre børn.

 

Så jeg må spørge... Tror folk virkelig mere på Anders Samuelsen og tidligere chefredaktør på Jyllandsposten Pierre Collignon, end de tror på en Bourdieu-udlært sociolog, der har brugt tyve år på seriøst at forstå vores virkelighed? Og vil folk - og de andre politikere - virkelig tillade, at Anders Samuelsen (USA) skal skabe love, der gør kritik af NATO, herunder kritisk forskning som min dybt ulovlig?

 

Jeg har foreløbig lavet en ny konto på FB, så må vi se, om jeg kan få den oprindelige med mine mange fb venner og følgere aktiveret igen. Derfor har jeg kunnet se nedenstående (citerede) opdatering af Søren Wegner. Som tidligere nævnt, så har jeg ikke private venner på FB. Så jeg blev naturligvis glad, da jeg så denne post skrevet af en af mine FB venner omkring hans oplevelse af mit virke på Facebook.

 

Søren Wegner skriver på Facebook den 30. september:

 

"Der høres somme tider bagkloge beklagelser over, at de intellektuelle og akademiske klasser aldrig åbner munden, når Overdanmark går i krig, designer nyhedsbilledet til egen fordel og giver sig selv øgede magtbeføjelser og asociale pengegaver, mens der skæres i samfundets fællesskabelige strukturer og i leve- og vidensgrundlaget for folk på gulvet.

Artiklen herunder (Steigans artikel) er et kedeligt aktuelt exempel på, hvad der sker, når en af de få, der tør tale magthaverne midt imod, giver stemme til opklaringen af den massive historieforfalskning, mediemanipulation og åndelige korruption, vågne danskere er vidne til i disse år med 'aktivistisk udenrigspolitik', spindoktorerede 'får og bukke', 'rundkredspædagogik' og 'smagsdommere' samt Bilderberg-elitære ministre, der åbent erkender at være 'dronningens tjenere' snarere end folkets.

De sovende masser reagerer ikke, men lader i god tro uvæsnet brede sig, indtil det også banker på deres dør, og da - mens søvnen endnu gnides ud af øjnene - er vægten for længst tippet. Som en overdopet hækkeløbers åbenlyse tyvstart, der ikke dømmes, og som endda har fået fjernet hækkene i sin bane forud for løbet.

Samme udvikling kendes ikke blot fra det i sammenhængen klassiske exempel - det amerikansk finansierede Overtyskland i 1930'erne - men overalt, hvor USA har gjort sin udenrigspolitiske indflydelse gældende både før og ikke mindst siden. I de mange lande, hvor oppositionen til fascismen og imperialismen har ordentlig fat, bruger USA ikke fløjlshandsker. Kun i lydstater som Danmark, hvor politikere, medier og skoler i generationer har deltaget i hjernevasken, sker udviklingen uden, at de brede masser opdager det, før det er for sent.

Åbenlys censur, som den der nu er blevet sociologen Lars Jørgensen til del på Facebook, er tegn på, at oppositionen for alvor er begyndt at vågne og røre på sig også i alliancens væbnerlande. Den mere subtile censur har existeret længe, fx. på Googles søgemaskine, når særlige narrativer ganske enkelt udelukkes fra 'det gode selskab' eller altid har følgeskab i medierne af en eller flere svært mistænkeliggørende højtalere for den officielle version af 'sandheden', som magthaverne portrætterer den.

Dansk fjernsyn kunne aldrig drømme om også at give samme enetaletid, som de dagligt giver til Overdanmarks 'krigsaktivister', til fredsaktivister som Lars Jørgensen, Pernille Grumme eller Jan Øberg. Risikoen for, at 'den nationale sikkerhed' (læs: det etablerede hierarki) sættes over styr, når Christiansborg ikke længere har den narrative tete i medierne, er alt for stor.

"En af de danske mimersbrønde og kilder til inspiration, jeg - på trods af (eller i mit særlige tilfælde måske snarere på grund af) sine konsekvent provokerende, mytedræbende vinkler på kontroverselle emner - finder størst tryghed ved at læse mig klogere ved, er sociologen Lars Jørgensen og hans database Homo Sociologicus. Der er altid kant og ofte disput, når Lars Jørgensen går i kødet på et emne, og ikke så få skarpe hjerner fra et (fornemmer jeg) bredt, internationalt udsnit af baggrunde bidrager støt med inputs, vinkler og viden, der vægter for og imod og giver stof til eftertanke. En klar anbefaling herfra..."

Jeg kan ikke huske nogensinde at have set en kontroversiel udmelding på Lars Jørgensens faktakoncentrerede Facebook-profil, som ikke har fået kontante, intellektuelle med- og modspil i bedste demokratiske samtaleånd. Hvis der på Lars Jørgensens profil overhovedet gives plads til falske nyheder, så får de i oplysningens ånd og navn hurtigt kam til parykken.

Derfor skal der lyde nok en klar anbefaling herfra, men denne gang rettet mod Facebooks censurdommere: giv Lars Jørgensen sin stemme og platform tilbage! Uden ham står kolportørerne af falske nyheder kun stærkere.

Mvgrrr..."

 

 

Hvorfor skal du interessere dig for min tekst her? Fordi din regering, alle danske politikere, en lang række akademikere og stort set alle danske journalister lyver for dig (bevidst eller ubevidst) og får dig til at støtte NATO og al Qaeda i Syrien, der har været igang med et folkemord på den syriske befolkning i de forløbne seks år. De store internationale NGO'er lyver også stort, dels ved at viderebringe information fra al Qaeda i Syrien og dels ved ikke at fortælle sandheden, om hvad der reelt foregår.

 

Lad mig begynde med at give en ide om hvor kolossalt stort USAs propaganda-apparat, i virkeligheden er, som et perspektiv til at forstå, hvor omfattende fabrikationen af 'viden og information' relateret til USAs krige er. Det er er ufatteligt stort. Danske politikere, akademikere og journalister kan simpelthen nøjes med at koble sig på den 'viden og information', som de får gratis fra det kolossale apparat samt officielle amerikanske regeringskilder, hvormed de kan blive fyldt med løgn og propaganda. Det eneste, de behøver at gøre, er, ikke at tænke kritisk eller søge information andre steder:

 

"In 2010, almost a decade into this secret war with its voracious appetite for information, the Washington Post reported that the national security state had swelled into a “fourth branch” of the federal government ― with 854,000 vetted officials, 263 security organizations, and over 3,000 intelligence units, issuing 50,000 special reports every year." 'Exploring The Shadows Of America’s Security State', Aug, 2017. Prof. Alfred W. McCoy

 

Vestens politiske offentlighed bliver på denne måde overklistret med EN stor Washington-fabrikeret løgn om Syrien endda langt ind i den akademiske verden. Det er så falsk, som jeg skal vise, at det er tydeligt tåbeligt, hvis man ridser lidt i logikken. Fx fabrikation at den syriske hær har brugt kemiske våben, bombet sin egen befolkning osv. Men det er samtidig så massivt, at det er endda vanskeligere at tænke, at det kan være falsk.

 

Sandheden om denne komplet omfattende ukritiske amerikanske indflydelse i medierne, i politik og i den akademiske verden er ganske enkelt u-udtalt idag. Hvilket gør den total. På den måde bidrager alle til deres egen undertrykkelse af viden om realiteterne i Syrien, samtidig med at de selvsikre fylder befolkningernes hoveder med propaganda, så det i dag er næsten umuligt at få folk til at lytte til modstridende information. De vestlige medier er på syvende år igang med dagligt at fremføre de samme løgne. Hvor alle vores politikere, akademikere og journalister systematisk og til stadighed bruger de samme enslydende propaganda- forklaringer. På den måde bliver hele den vestlige verden indhyllet i den form for informationståge, som Harold Pinter blotlagde i sin fine Nobelpris-tale om en amerikansk udenrigspolitik:

 

"...across the world the extinction and suffering of countless human beings could be attributed to rampant American power. "But," said Pinter, "You wouldn't know it. It never happened. Nothing ever happened. Even while it was happening it wasn't happening. It didn't matter. It was of no interest." Pinter's words were more than the surreal. The BBC ignored the speech of Britain's most famous dramatist." 'The US is the Greatest Show on the Road', 2005, Nobel Prize Speech, Harold Pinter - Se meget mere om dette emne her

 

Jeg skal give en sociologisk forklaring af, hvad der reelt foregår og vise, hvordan medierne i samarbejde med al Qaeda skaber Disney-agtige falske anklager om, at 'Assad' bruger kemiske våben. Sådan som medierne nu har gjort i seks år.

Min baggrund og metode

De historiske fakta fra krigen mod Libyen udgør en uhyre vigtig løftestang til åbne op for sandhedenn om Syrien. For vi ved i dag faktuelt, at samtlige vestlige politikere, akademikere og journalister præcist lige så systematisk fremførte, hvad vi idag ved var en stor omfattende løgn omkring situationen i Libyen. Nærmest ikke ét eneste kritisk modstridende pip fik lov til at komme frem i de toneangivende medier dengang. På den måde lykkedes man fx også med at få Enhedslisten med på at Bombe i Libyen. Enhedslisten virker næsten endnu mere opsatte på at 'gøre noget' i Syrien. De er ligesom alle andre i dag, de rene tåber i CIAs spin, indopererede med amerikansk falsk bevidsthed, så de fx taler for 'a no fly-zone', der er den rene vare med hensyn til at dræbe Syrien for amerikanske løgne.

 

Norske piloter forklarede et par år efter deres medvirken til bombardementerne af Libyen, at i 75% af deres togter måtte de selv finde de mål, som de mente var værd at bombe. Tænk hvis det var fly, der blev sendt ind over Danmark... Og vid så at det hele var falsk. Ikke alene løgnene om Gadaff op til krigen. Men du ved formentlig heller ikke, at Gadaffis Libyen faktuelt var Afrikas bedste land at leve i. Hvor skulle du også vide dét fra! Min side om Libyen her Link

Jeg ved, at jeg har ret. Ikke blot på grund af min omfattende research. Men også fordi de mennesker, som jeg støtter mig til i forhold til analysen af Syrien også havde den korrekte analyse af Libyen. Op til og under NATOs bombardementer af Libyen. Hvor de vestlige medier løj på præcis samme måde, som de nu har gjort i seks år om Syrien. Hvis man ønsker at gøre opmærksom på, at jeg aldrig har sat min fod i Syrien; og derfor ikke kan udtale mig. Så lad mig erindre om, at ingen dommer i en dansk ret nogensinde har sat sin fod i de sager, som hun skal dømme i.

 

Det britiske parlament har fastslået (2016), at al information omkring Libyen op til bombingen i 2011 var grundlæggende falsk. Herunder, som det diplomatisk indrømmes, at civilbefolkningen ikke var i den store fare, som man havde antaget, samt at islamismisk fundamentalisme (al Qaeda) var et større element blandt oprørerne end antaget: "In particular, the Government failed to identify that the threat to civilians was overstated and that the rebels included a significant Islamist element." 'Libyan intervention based on erroneous assumptions; David Cameron ultimately responsible'.

 

Hvis man har hørt om Hillary Clinton's Wikileaks-lækkede emails, så har man måske også hørt, at al Qaeda blev transporteret til Jordan for at lave et tilsvarende 'folkeligt oprør' i Syrien? Dette er ganske enkelt USAs og NATOs måde at føre proxy-krig på i dag. Og de vestlige politikere, akademikere og journalister har så til opgave at dække over realiteterne. Hvilket de gør, når de følger samme historie af økonomiske, ideologiske grunde og/eller blot agerer nyttige idioter for USA. Løgnen om Libyen var den samme og der skete nøjagtig det samme, som alle også siger vil ske i Syrien, hvis NATO bomber der: "British investigation: Gaddafi was not going to massacre civilians; Western bombing made Islamist extremism worse" 2016, U.K. Parliament report details how NATO’s 2011 war in Libya was based on lies, Salon

 

Se min hjemmeside om denne strategi fra da Thatcher og Reagan offentligt støttede Mujahideen til senere, hvor vesten i stigende takt skjulte, at man støttede Taliban, al Qaeda, al Nusra og ISIS mv. Homo Sociologicus Western Criminal Foreign Policy.

 

Vestens strategi består i at betale, træne (i Jordan), bevæbne, lede og beskytte al Qaeda proxi-lejesoldater, under dække af at de er 'moderate oprørere. For at den strategi kan lade sig gøre, er det bydende nødvendigt, at de vestlige medier undertrykker sandheden om deres opgave og udelukker den lokale befolkning (i Libyen og nu Syrien) fra at fortælle de vestlige borgere, at der er tale om udefrakommende ekstremistiske lejesoldater. Måden de vestlige medier dækker over virkeligheden på består derfor i systematisk at dæmonisere landets leder, så alle der støtter ham fremstår som en tåbe (som 'Assad-støtte') og dels at tale med al Qaeda folk og sympatisører (måske 4-8% af Syrerne), og få det til at fremstå som om fx Gadaffi og Assad er brutale diktatorer, der slår egne borgere ihjel.

 

Nu nævner jeg blot de to danske journalister, som rent faktisk har sendt reportager, der viser virkeligheden i Syrien. Fra områder der ikke er besatte af al Qaeda men som er beskyttede af Assad, så de kan tale frit! (på YouTube kan man se videoer fra Aleppos befrielse, hvor befriede syrere fortæller om mareridtet under belejringen af al Nusra Front). Men jeg har hørt enslydende udlægninger fra hundredevis af vidt forskellige kilder, journalister, præster, ambassadører, diplomater, fagforeningsfolk, akademikere og syrere i og udenfor Syrien.

 

Sandheden er, at alle danske politikere, journalister og akademikere fortæller os de samme amerikanske propagandahistorier og rapporterer al Qaedas version af situationen i Syrien. Den patetiske sandhed om dansk journalistik indrammes af det faktum, at Nagieb Khaja og Puk Damsgaard og andre har gjort alt for at undertrykke det syriske folks version (vist af Holm og Tantholdt), og alt for at fremme det muslimske broderskabs og al Qaedas løgne om Syrien. Journalister som Puk Damsgaard har besøgt og interviewet al Qaeda. Mens Khaja har lavet propaganda-'dokumentarer' for al Qaedas Hvide Hjelme. Jeg ved ikke, hvor mange danske journalister, der bliver betalt af CIA. Men det er oplagt, at det er en mulighed. For hvorfor i alverden skulle de ellers ønske at lyve så forfærdeligt destruktivt? 

Lad mig begynde med at aflive det sejlivede spøgelse om, at den syriske hær brugte kemiske våben i 2013. Først faktuelt dernæst sociologisk. Den vestlige propaganda er kan dårligt holde til, at man tænker over den.Jeg skal appellere til logik og lidt almindelig menneskekundskab i forhold til påstanden om, at den syriske hær brugte gas i 2013 og senest også i april 2017. Selvom FN har frikendt den syriske regering i 2013 og peget på jihadisterne, så er det forhåbentlig oplysende at se det klare mønster af himmelråbede tåbelige vestlige anklager fra 2013 til 2017.

 

 

Lad mig minde om at det kemiske angreb (eller hvad det nu var i 2013) skete samme dag, som FN inspektørerne landede i Damaskus for at tjekke, hvorvidt Assads hær brugte kemiske våben. For det første er man nødt til at tro, at Assad og hans generaler er de dummeste mennesker på denne jord for at tro på den historie. At tænke sig at de ville gøre det netop den dag, hvor FN kommer på besøg. Ud fra en dagsorden om, at Syrien risikerer at blive bombet, hvis det viser sig, at de har brugt/bruger kemiske våben.

 

Denne form for tåbelighedens præmis gør sig gældende for så mange ting i den vestlige historie om Syrien', herunder alle efterfølgende rapporter om, at den syriske hær har brugt kemiske våben. Husk at det engelske parlament stemte nej til konservative premierminister David Camerons forslag om at bombe Syrien i 2015. DERFOR.. blev det ikke til noget stort NATO-bombetogt dengang. Og derfor har NATO - og de big business interesser der ønsker Assad væk - et motiv til at få det til at se ud som om, at den syriske hær bruger kemiske våben.

 

Syrien og de syriske generaler har absolut intet motiv for at gøre det. De skulle virkelig være uendeligt dumme og ønske deres egne familier bombet, hvis de gav NATO den undskyldning. Men det er allivel præcist den samme grundlæggende historie, der bliver brugt i de vestlige medier gang på gang på gang. "Assad", siger man, "har en eller anden interesse i at bruge kemiske våben". Det er virkelig intelligens-fornærmende. Som det forstås gør vestens journalister vestens befolkninger tåbelige gennem deres 'rapporteringer'.

 

Hele verden kigger på Syrien - og den har gjort det lige siden i hvert fald 2013. Så hvis den syriske hær virkelig var så dum at bruge kemiske våben blot én eneste gang, så ville de give NATO lige nøjagtig den undskyldning for at bombe, som NATO har ønsket sig i de forløbne seks år. Hele det 'narrativ' som vesten har skabt er baseret på samme form for komplet tåbelige præmisser. Hvordan kan man fx tro på de vestlige mediers konstant gentagne historier om, at Assads hær bomber civilbefolkningen? Man er nødt til ikke at tænke sig om. Assads hær er befolkningen! Der er ikke en eneste familie i Syrien, der ikke har familiemedlemmer i hæren. Der er heller ikke en eneste syrisk familie, der ikke sørger over, at et eller flere af familiemedlemmerne er blevet dræbt i de forløbne seks år. Hvordan kan man være så uendelig dum at tro, at soldaterne i hæren ville gå med til at bombe deres egne familiemedlemmer!

 

Sandheden er en helt anden og iøvrigt også den samme hver gang. Hver eneste gang, der har været en ny påstand om, at den syriske hær har brugt kemiske våben, så er der tale om en fabrikeret historie. Hvor de NATO (og Saudi og Qatar mv.) -finanserede jihadister har brugt kemiske våben og derefter rapporterer, at det er den syriske hær, der står bag. Og da de vestlige medier ikke har taget den syriske regerings meldinger alvoligt i de sidste seks år, så har det vestlige propaganda-apparat i samarbejde med de betalte jihadistiske lejesoldater i Syrien kunnet koble virkeligheden fra. Bemærk venligst. Det er ALDRIG bevist, at det er Assads hær. Ikke i et eneste tilfælde. Tværtimod.

 

Desuden er sandheden rent faktisk også, at Assad er uhyre populær (hvilket man heller ikke har en chance for at forstå, når man læser vestlige medier). Selvfølgelig ville Assad ikke være så uhyre populær – ligesom han end ikke ville have hærens støtte, hvis han virkelig gav ordre til at bombe civile. Der var et hold internationale valgobservatører ved sidste valg, hvor flere af dem var dybt rørte over, hvor meget befolkningen støttede Assad (han fik omkring 90% af stemmerne. Syrere i udlandet blev forhindrede i at stemme til valget fx i Canada). Se evt. videoer på YouTube, hvor befolkningen viser deres støtte. Eller se de to videoer øverst til højre på min side om Om Syrien her.

Jeg kunne finde andre vigtige folk, eksperter, der har undermineret påstanden om, at Assads hær brugte kemiske våben i april 2017. Men jeg skal begrænse mig til et par stykker og logisk argumentation. Lad mig begynde med den tidligere FN-inspektør Scott Ritters artikel fra Huffington Post. Inden jeg forklarer hans budskab, så lad mig lige forklare, hvem Ritter er. Han var FN-observatør i Irak inden Irak-krigen. Og han var måske den skarpeste kritiker af den dengang forestående Irak-krig. For han vidste, at våbeninspektørerne med (ham selv og) Hans Blix i spidsen havde fået al den nødvendige adgang til Iraks våbenlagre, som de havde behov for – til at kunne slå fast, at der IKKE var masseødelæggelsesvåben. Men han blev undertrykt i medierne dengang. Nu bruger han sin store ekspertise i kemiske (og andre) våben til at underminere, at det var Assads styrker, der stod bag (april 2017):

”Remember it was Ritter, a weapons inspector in Iraq, who warned that Saddam Hussein had no WMDs as the US and UK were making precisely the opposite, mendacious case for war. Ritter’s voice was excluded from the corporate media in 2002-03, precisely when it might have pulled the rug from under those in the political and media establishments cheering on the disastrous US-UK invasion of Iraq.“ 'The Useful Idiots Who Undermine Dissent on Syria', Juli 2017, by Jonathan Cook Cook er en uhyre kompetent journalist, som har skrevet vigtige bøger om Israel og Palæstina. Ligesom han har skrevet for en række aviser som The Guardian mfl.

Men Scott Ritter har ikke alene den besked, at det ikke var den syriske hær i april. Han skriver en vigtig artikel i Huffington Post, hvor han piller ’beviserne’ i stykker, så selv børn kan forstå det, mens han samtidig forklarer, at det var Al Nusra, der gav ’beviserne’ til de vestlige myndigheder i april. Dette kan kun undre, hvis man ikke har fulgt med i de seriøse kilder og medier omkring Syrien. Det har været den konstante måde, hvorpå de vestlige myndigheder har fået ’beviser’ på (som jeg også gjorde opmærksom på i mit brev til dig, så har AL info fra Syrien siden 2013 gået gennem jihadisterne. Ja, også til Amnesty, Læger uden Grænser osv. osv.). Fx har de ’Hvide Hjelme’ (al Qaeda) leveret rapporter til FN, som har ligget bag FN beslutninger. Dette gjaldt også i april (læs selv hele Ritters artikel).

Men nu til Ritters pointer omkring det påståede gasangreb. En MEGET vigtig pointe er, at den syriske hær og russerne i den grad var ved at vinde i krigen og havde overtaget i dette område på dette tidspunkt i april 2017 (som de generelt har gjort lige siden). Hvorfor i alverden skulle Assad og russerne ønske at tiltrække NATOs bomber på det tidspunkt?! Fuldstændig idiotisk hvis man tænker sig om blot en anelse.

 

Til gengæld var Al Nusra meget pressede i netop det pågældende område, på netop det pågældende tidspunkt i april. Så selvfølgelig var motivet der i allerhøjeste grad for DEM! Til at bruge kemiske våben og få USA til at bombe. Altså: Motivet var der KUN for dem. Og PÅ INGEN MÅDE for den syriske regering og hær. Min udlægning støttes fx af den engelske ambassadør Peter Ford i en kort video. og af Scott Ritter i et af de uddrag, som jeg har kopieret ind fra hans vigtige artikel fra april nedenfor:

 

”A critical piece of information that has largely escaped the reporting in the mainstream media is that Khan Sheikhoun is ground zero for the Islamic jihadists who have been at the center of the anti-Assad movement in Syria since 2011. Up until February 2017, Khan Sheikhoun was occupied by a pro-ISIS group known as Liwa al-Aqsa that was engaged in an oftentimes-violent struggle with its competitor organization, Al Nusra Front (which later morphed into Tahrir al-Sham, but under any name functioning as Al Qaeda’s arm in Syria) for resources and political influence among the local population.”

“Al Nusra has a long history of manufacturing and employing crude chemical weapons; the 2013 chemical attack on Ghouta made use of low-grade Sarin nerve agent locally synthesized, while attacks in and around Aleppo in 2016 made use of a chlorine/white phosphorous blend. If the Russians are correct, and the building bombed in Khan Sheikhoun on the morning of April 4, 2017 was producing and/or storing chemical weapons, the probability that viable agent and other toxic contaminants were dispersed into the surrounding neighborhood, and further disseminated by the prevailing wind, is high.

The counter-narrative offered by the Russians and Syrians, however, has been minimized, mocked and ignored by both the American media and the Trump administration. So, too, has the very illogic of the premise being put forward to answer the question of why President Assad would risk everything by using chemical weapons against a target of zero military value, at a time when the strategic balance of power had shifted strongly in his favor. Likewise, why would Russia, which had invested considerable political capital in the disarmament of Syria’s chemical weapons capability after 2013, stand by idly while the Syrian air force carried out such an attack, especially when their was such a heavy Russian military presence at the base in question at the time of the attack?

Such analysis seems beyond the scope and comprehension of the American fourth estate. Instead, media outlets like CNN embrace at face value anything they are told by official American sources,…”

Nedenfor forklarer Ritter, hvorfor beviserne er så uendeligt selvmodsigende for ikke at sige latterlige. Ritter udstiller dermed også, at de danske aviser er komplet falske omkring dette angreb. Sådan som de har været i de sidste seks år. De er i dag rene NATO-CNN propaganda-outlets:

“Even slick media training, however, cannot gloss over basic factual inconsistencies. Early on, the anti-Assad opposition media outlets were labeling the Khan Sheikhoun incident as a “Sarin nerve agent” attack; one doctor affiliated with Al Qaeda sent out images and commentary via social media that documented symptoms, such as dilated pupils, that he diagnosed as stemming from exposure to Sarin nerve agent. Sarin, however, is an odorless, colorless material, dispersed as either a liquid or vapor; eyewitnesses speak of a “pungent odor” and “blue-yellow” clouds, more indicative of chlorine gas.

And while American media outlets, such as CNN, have spoken of munitions “filled to the brim” with Sarin nerve agent being used at Khan Sheikhoun, there is simply no evidence cited by any source that can sustain such an account. Heartbreaking images of victims being treated by “White Helmet” rescuers have been cited as proof of Sarin-like symptoms, the medical viability of these images is in question; there are no images taken of victims at the scene of the attack. Instead, the video provided by the “White Helmets” is of decontamination and treatment carried out at a “White Helmet” base after the victims, either dead or injured, were transported there.

The lack of viable protective clothing worn by the “White Helmet” personnel while handling victims is another indication that the chemical in question was not military grade Sarin; if it were, the rescuers would themselves have become victims (some accounts speak of just this phenomena, but this occurred at the site of the attack, where the rescuers were overcome by a “pungent smelling” chemical – again, Sarin is odorless.)”

Men… Information er tydeligvis ikke interesseret i at tjekke noget som helst information, der kommer fra deres 'kilder' i Syrien og USA. Ligesom Information oplagt ikke interesserer sig for logik, almindelig snusfornuft om menneskelige motiver givet situationen på daværende tidspunkt i Syrien, afgørende grundlæggende viden om Syrien eller afgørende faglig viden fra våbeneksperter som Scott Ritter. Så dengang i april bragte Information som sædvanlig en helt ualmindelig almindelig ulødig artikel af Charlotte Aagaard, der vender alting på hovedet og er så fuld af løgn, som det er muligt. Det handler ganske enkelt kun om at få det sædvanlige totale propaganda-budskab frem, og det STORT. . Sådan så Informations overskrift og manchet ud:

Man bør vide på, at det er journalistik som Aagaards og Informations her (ganske typisk for dansk journalistik på området, på nær Dagbladet Arbejderen), der har sørget for, at holde enhver viden om vestens ansvar og samarbejde med Al Qaeda væk fra deres dækning af Syrien. Der er slet, slet ingen tvivl om, at (også) de danske journalister bærer en stor del af ansvaret for de omkring en halv million døde mennesker, der er blevet slået ihjel i Syrien. Indtil nu. Foragt er ikke dækkende for mit forhold til dansk journalistisk i dag.

 

Men sandheden er faktisk langt værre. For sandheden er også, at NATO-landene støtter ISIS i Syrien, altså de jihadister, der stolt sælger kvinder med påklistrede prissedler og brænder syriske piloter i levende live. Det var således ganske typisk, at det amerikanske bombeangreb på baggrund af ’beviserne’ om Assads brug af giftgas i april gavnede ISIS. NATO har som bekendt også tidligere bombet syriske soldater ’ved en fejl’, hvorefter jihadisterne også dengang straks angreb og overtog den bombede position. Eksperter sagde, at dette kun kunne ske så hurtigt, som det gjorde, hvis det var koordineret på forhånd.

Jeg er hundrede procent overbevist om, at ISIS også er en USA ’proxy’, præcist lige så vel som Thatchers og Reagans Mujahideen var vestlige værktøjer. Det blev så blot senere til mere skjulte varianter som al Qaeda og nu i dag altså Al Nusra og ISIS, den såkaldte Free Syrian Army osv. Der har blot været tale om forskellige ’re-brandinger’. Det var angiveligt Condoliza Rice, der fandt på 'ISIS'. Se evt. min hjemmeside med omfattende dokumentation for den påstand på min side om vestens historie og strategi her (husk at se helt ned på den side for at finde artikler, der konkret bakker denne påstand op). Her er min side med to bøger, der kontant forklarer, at ISIS is US.

 

Alle uafhængige analytikere, journalister og akademikere osv. med viden om krigen i Syrien ved i dag, at de vestlige medier er komplet fulde af løgne og propaganda. Alle ved fx også, at de Hvide Hjelme er en falsk organisation drevet af Al Qaeda og Al Qaeda affilierede folk. Det er sådan set komplet ukontroversielt. Scott Ritter selv griner højt, når han i videoer forklarer, hvordan de Hvide Hjelme kommer folk til undsætning, der er blevet udsat for kemiske våben uden beskyttelse. Det er bogstaveligt talt Disney-tegnefilm og Hollywood. Men som jeg også skrev i mit første brev til dig, så ved jeg, hvor vanskeligt det er at frigøre sig fra den historisk set massive propaganda. Som de danske medier selvsagt har hovedansvaret for, når det gælder danske borgere.

BBC har lige annonceret, at de bringer en dokumentar, der viser, at de engelske politikere har sendt penge til Syrien, der er kommet Al Qaeda etc. terroristerne til gode. Der er helt formentlig tale om et forsøg på at dække over BBC selv og andre vestlige medier, der i seks år har systematisk har løjet og propaganderet omkring Syrien (den danske udenrigsminister Anders Samuelsen er også ude, så jeg lige, og komme med sin version af virkeligheden). Desuden er BBC-udsendelsen givetvis et forsøg på at begrænse den massive systematiske støtte til jihadisterne til et spørgsmål om en enkelt eller flere program-fejl (jeg har ikke set udsendelsen). DET ER FALSK! De Hvide Hjelme er (som bekendt) på alle NATO landenes budgetter. Og det er vist fx ikke betegnet som en fejl i denne BBC-udsendelse. Men det er peanuts i forhold til, hvad vesten har brugt af midler på at forsøge at fjerne Assad. Men da jeg ikke lige er klar over, hvor meget den engelske eller danske stat har sendt ind af penge og våben til Al Qaeda og ISIS mfl., så vil jeg begrænse mig til at gøre opmærksom på, hvad USA har oplyst at have brugt af penge på terroristerne i Syrien. En milliard (eng. Billion), eller tusinde millioner dollars har USA brugt. Vel at mærke det beløb, som de indrømmer, New York Times, august i år: 'Behind the Sudden Death of a $1 Billion Secret C.I.A. War in Syria.' Men i betragtning af at vi tidligere har fået oplyst, at USA brugte 500 millioner til et enkelt PR-firma i krigen mod Irak, så er beløbet selvfølgelig langt større.

Folk kan komme med hvad som helst, som de vestlige politikere, akademikere og journalister har sagt og skrevet, der går imod, hvad jeg skriver her og i min artikel - og hvad man ellers ønsker uddybet. Jeg kan pille det i stykker med tilsvarende logisk tænkning og tilsvarende kritiske kilder. Jeg har her begrænset mig til at fokusere på en enkelt case. Men det er præcis samme logik i alt, hvad der er sket og ’rapporteret’ omkring Syrien de sidste seks år. De danske medier har systematisk ikke interesseret sig for, hvad der rent faktisk foregår. De har ganske enkelt forfulgt USAs og NATOs dagsorden og propagandahistorie - jævnligt fødet med 'information' fra al Qaeda i Syrien. Puk Damsgaard og så mange andre danske journalister har (som bekendt?) også rejst rundt med al Qaeda. Who cares, det er jo blot syrere, der bliver voldtaget, dræbt eller endda brændt levende. Og nej, der er ikke tale om film-trick, når de brænder syriske piloter levende. BBC har endda lavet en følelsesmæssigt appellerende artikel, hvor det tydeligvis er meningen, at vi skal holde med og få sympati for de små pus, der udgør ISIS. 'The secret lives of young IS fighters', 2017, BBC

 

Som jeg så ofte har sagt det på Facebook de sidste par år, nazisterne var amatører i forhold til, hvad NATO landene er istand til i dag.

 

- - -

NB. I mit forsøg på at google mig frem til de danske artikler med Del Ponte fra 2013 (som jeg tidligere let kunne google frem, sic!), faldt jeg retfærdigvis over denne relativt balancerede artikel af Lasse Ellegaard. Herunder med den vigtige pointe, at Syrien uden Assad vil være et land kontrolleret af al Qaeda. Jeg har set denne sande forklaring fra et utal af forskellige kilder. Ellegaard kommer her interessant nok med en kilde fra Israel:

 

”For under en uge siden (den 8. september) erklærede den israelske minister for videnskab og teknologi, Jacob Perry, ifølge avisen Ha’aretz, at »Assads efterfølgere vil være det værste for den jødiske stat«, eftersom de vil være »fundamentalister og al-Qaeda«.” 'Assad vil ikke gå væk', LEDER, 2013, Information

 

 

 

NB. Jeg har endnu ikke fået lagt links ind. Jeg skriver det her, når jeg har. Beklager. Her et enkelt link: Overblik, Glen Ford

 

Jeg er sociolog og arbejder på at gennemskue den sociale virkelighed. Jeg har brugt år på at forstå, hvordan det korrupte amerikanske politiske system fungerer, hvordan de vestlige medier fungerer og hvilke grundlag, de vestlige nationer er gået i krig på i de seneste årtier (og meget mere). Jeg er kommet til de stærkt forstyrrende konklusioner, som overskriften betegner. Vi har akut behov for et kolossalt opgør med vores egne og de vestlige medier generelt og deres USA-baserede løgne og propaganda. Inden det måske er for sent. [NB. Flere links bliver tilføjet snarest - blog del 2 er vigtigere!]

Tænk over denne logik: Man kan kun konkludere bagefter en krig, at alt var løgn, hvis alt var løgn i optakten til og under krigen. Altså: Når vi i dag ved, at alt omkring krigene mod Jugoslavien, Irak og Libyen var løgn, så ved vi også, at al information i vores medier op til og under krigene var løgn. Alt. Der var tale om totale, det vil sige totalitære løgne. Er det beskrevet noget sted? Når man forstår, hvor totale løgne de vestlige befolkninger har været udsat for, for nu blot at nævne tre krige, så bliver det plausibelt, at der kan være et problem med Syrien i dag. På trods af at alle vestlige mainstream medier, alle politikere, akademikere og selv internationale institutioner som FN unægtelig gør det vanskeligt at få øje på. Men det er jo netop pointen! Bemærk en totalitær løgns vigtigste kendetegn: Ingen seriøs kontra-information der modsiger den grundlæggende fortælling. Sådan fungerer totalitære løgne. Dertil kommer, at de vestlige stater entydigt deler den samme fortælling og information. På den baggrund kan man konstatere, at de vestlige stater fungerer som et totalitært regime. Inden jeg kommer til mit sociologiske opgør med den aktuelle løgn om Syrien, skal jeg først oplyse lidt om tidligere krige og generalisere de totale, totalitære løgnes logik.

De vestlige medier forråder befolkningerne, soldaterne og os alle sammen. I betragtning af mediernes afgørende mobiliserende og legitimerende rolle i krigsspillet kan man sige, at de, i disse årtier, sociologisk har ansvaret for de førte krige og millioner af uskyldige mennesker død. Hver eneste gang en vestlig journalist er med til at sprede løgnene om vestens krige, så er hun direkte og indirekte ansvarlig for og med til at slå børn, uskyldige, soldater og jihadistiske lejesoldater ihjel. Nu forråder alle vores medier os om Syrien - især forråder alle vores medier den syriske befolkning. Hvis USA lykkes med at fjerne den demokratisk valgte og populære Assad i Syrien, så vil de syriske børn miste ethvert håb om en fornuftig fremtid. Lyder det absurd? Så har du brug for at læse mere. For syrernes skyld! Ring evt. til Formanden for Dansk-Syrisk Forening i Danmark. Jeg er dybt seriøs. Jeg har talt med ham i denne uge. Vi er helt enige i analysen. Medierne og politikerne lyver totalt om Syrien.

Denne gang er løgnen lige så total som den har været så mange gange før, men den er samtidig helt anderledes farlig end tidligere – for vores egen sikkerhed. Der er en stadig større risiko for, at USA og Vesten kan ende i en storkrig mod Kina og Rusland via konflikten i Syrien. Kina og Rusland taler sammen og kineserne er klar til at involvere sig i Syrien. I første omgang med at træne syriske soldater. Amerikanske generaler truer Rusland mere højlydt end måske nogensinde.

Vi må insistere på at oplyse den sociale virkelighed herunder USA's vanvittigt falske og destruktive krige ud fra sand viden. Heldigvis har vi, til forskel fra Syrien nu, mange velkvalificerede akademiske artikler, bøger og rapporter, der underbygger mine argumenter, herunder underbygger at alt, hvad de vestlige befolkninger blev informeret om, i forhold til krigene i Jugoslavien, Irak og Libyen var løgn (jeg begrænser mig til tre krige). Senest har det engelske Parlament ’House of Commons’ lavet en fuldstændig fordømmende rapport om grundlaget for krigen i Libyen.

De vestlige medier er gang på gang lykkedes med at manipulere politikerne og befolkningerne med på ulovlige og falske krige. Medierne er også lykkedes med at få den tidligere pacifistisk orienterede politiske venstrefløj mobiliseret for krigene. De lykkes endda med at få moralsk engagerede mennesker til at gå forrest og forlange, at vesten intervenerer med militære midler, sådan som det sker i disse dage omkring Aleppo i Syrien. Medierne har tidligere fået vestens venstrefløj med på at bombe Gadaffis Libyen. Hvor der som bekendt var tale om et totalt bedrag. I disse dage er de lykkedes med at få engagerede folk til at tale for en ’no fly-zone’. I Syrien. På trods af at en no fly-zone var en katastrofe i Libyen. Det mest utrolige er, at medierne har sørget for, at folk tydeligvis intet har lært af de tidligere så utroligt brutale fejltagelser. Det mest nedslående er, at folk stadig stoler på de vestlige medier og ikke tør stole på kritisk information fra de mange alternative medier, der findes via internet osv.

Det mest forfærdelige er, at ingen har fantasi til at forestille sig, at vores medier nu igen er ude i en total løgn. Hvor den enkle sandhed fx er, at en no fly-zone i Syrien vil beskytte de ekstremistiske jihadister, der i årevis på forfærdeligste vis har terroriseret den syriske befolkning, skudt, bombet, voldtaget, lemlæstet og skåret hoveder af syriske soldater og børn. Kunne man ønske sig et mere klart bevis for, at medierne totalt styrer de vestlige befolkningers tænkning? Næppe. Læs min tekst til ende og du vil kunne forstå, at jeg skriver den frygtelige sandhed om vestens totalitære regime, om en dybt destruktiv, dræbende og løgnagtig sammenhæng mellem det korrupte amerikanske politiske system, de vestlige politikere og de vestlige medier. Og om Syrien i dag. Min redaktør kaldte et oplæg til teksten for ’en bombe, der vil kræve 1000 referencer’. Jeg har samlet en række links der udbygger og støtter min argumentation her: http://homosociologicus.com/syria. Links om Jugoslavien, Irak og Libyen til venstre på siden.

 

Jeg har indsat dette afsnit for at give læseren bedre mulighed for at kunne følge min, ærligt talt, revolutionerende kritiske argumentation. Der findes en omfattende litteratur, der underbygger mine påstande i dennne blog. Men den litteratur er (også) undertrykt - af mange sikkert simpelthen fordi de har opfattet den som 'urealistisk' kritisk. Men sandheden er virkelig også kritisk, som jeg argumenterer for. Nedenfor har jeg indsat lidt evidens fra (omtalen af) Laughlands og Mandels vigtige bøger How America Gets Away with Murder: Illegal Wars, Collateral Damage and Crimes Against Humanity [2004]; en promovering af tidl. UK ambassadør Murrays tale okt. 2016 mv. Her først fra en anmeldelse af John Laughlands Travesty. The Trial of Slobodan Milosevic and the Corruption of International Justice. [2007]:

 

"The former US Attorney-General Ramsey Clark sets the tone in his foreword which fits exactly with the book´s title: to a Western-trained democract, the Milosevic trial was a travesty of justice. The establishment of the International Criminal Tribunal for the former Yugoslavia (ICTY) by the UN-Security Council was itself a violation of international law and the UN Charter. Such a court can only be established by a multinational treaty. It was according to this procedure that the International Criminal Court was established on July 1st, 2002: signed by 120 states, its creation was undermined by the United States.

The US not only refused to ratify the treaty but also obstructed justice by coercing or buying off over eighty nations to sign bilateral treaties which prohibit the extradition of US citizens or soldiers for trial before that court. Is there any coincidence between not signing the treaty and the crimes against humanity committed in Iraq and Afghanistan by the United States military and its “willing” allies? Had the “Bushies” already planed the raid against Iraq and therefore not signed the treaty, knowing that they would commit massive crimes?

 

Clark also mentions that the ICTY was not only born in sin but also violated the first principle of the UN Charter, namely the sovereign equality of all nations." Læs resten af teksten her (ikke plads)

 

Her om ambassør Murrays tale "Ex British Ambassador Makes Astonishing Speech About Tony Blair, George Bush, War and Profit": "Set aside 2 minutes to read this and watch a 20 minute video. It will truly astonish you, no matter how cynical you may be when it comes to the so-called ‘war on terror’, Iraq, Syria and many other conflicts around the world.

Craig Murray is an author, broadcaster and human rights activist. He was a British Ambassador. While Ambassador to Uzbekistan he accused the Karimov administration of human rights abuses, which he argued was a step against the wishes of the British government. Murray complained to the Foreign and Commonwealth Office in November 2002, again in early 2003 and in June 2004 that intelligence linking the Islamic Movement of Uzbekistan to al-Qaeda was unreliable, immoral and illegal, as it was thought to have been obtained through torture. He described this as “selling our souls for dross”. He was subsequently removed from his ambassadorial post on 14 October 2004 by Tony Blair’s government.

 

In this video, Murray talks about how the same people turn out to be behind the same wars in very different parts of the world. In part, he talks about how the USA was in collusion with some of the most dreadful dictatorships in the world whilst the CIA were using them for ‘extraordinary rendition’ or torture programmes. The reasons for these alliances were that U.S. companies were monopolising the natural resources of entire countries. But there’s more to it than that. Murray continues with his experience negotiating the peace talks in war-torn Sierra Leone which Britain subsequently invaded. He explains why ‘humanitarian’ military intervention is a lie and why diplomacy doesn’t work because of powerful individuals in the background with a different agenda.

What is startling about Murray’s revelations is that Tony Blair’s war in Sierra Leone was nothing to do with humanitarian intervention and everything to do with money, no matter what the consequences. This may not surprise you given what we now know about Blair. What might surprise you though is that Murray goes on to accuse individuals in senior government positions with the power to make decisions who were also board members of private companies set to benefit from those decisions. One individual in the U.S. State Dept who was supposedly negotiating a peace deal was also the chair of a resource company that had serious financial interests, where war benefited his company, whilst at the same time being the founding partner of another company that devised the extraordinary rendition or torture programme being conducted in that same country. Murray names the guilty.

There is another revelation in this short video that should utterly astound everyone about Tony Blair’s war in Sierra Leone. Murray makes the case that a senior member of Blair’s government, the Secretary of State for International Development at the time was also a member of the board of Sierra Leone’s only titanium mine. Murray names and accuses this individual of refusing the resources (along with the American’s) to help make the Sierra Leone peace deal work, which culminated in Britain’s (what turned out to be a pre-planned) invasion and the subsequent deaths of countless thousands. Ironically, this person is today the UN Under-Secretary-General for Humanitarian Affairs and Emergency Relief Coordinator, is now a Life Peer, Leader of the House of Lords and Lord President of the Council.

Murray finishes off with a few words about why peaceful resolution of conflicts around the world will not stop whilst western countries retain their current political and economic power structures. He suggests that a tiny number of evil people truly aspire to gain total domination of the world’s resources and are at the centre of much of the needless death and destruction across the planet. - Watch the video, it is truly breathtaking."

 

Her lidt fra Hermans review. "Michael Mandel on “How America Gets Away with Murder”: "A main theme of Mandel’s book is the huge and now underrated importance of the “supreme crime” of aggression as a source of mass killing, a crime that was the focal point of the Nuremberg trials and the basis of the UN Charter with its primary design to end the “scourge of war.” Mandel points out that the Nuremberg court regarded other war crimes and horrors as commonly derivatives of aggression, a crime that “contains within itself the accumulated evil of the whole.” War has horror-enhancement built-in as mutual destruction and killings escalate and restraints give way in the course of the struggle. (Mandel notes that the Holocaust occurred in the midst of war, with 97 percent of the murdered Jews living outside German territory in war-conquered land).

The problem for the United States (and the world) has been that this country is now in the business of aggression and its commission of the “supreme crime” is standard policy, thereby bringing the “scourge of war” across the globe in direct violation of the UN charter. Mandel’s first three chapters, on Iraq, Afghanistan, and Kosovo, center on the fact that each was a case of aggression by any credible definition of the word, hence a supreme crime. Thus, getting the rest of the world to accept and even facilitate its aggressions has been a major task for U.S. leaders and their official and unofficial propagandists. Mandel’s book is an account of how the United States has gained acceptance, toleration, and even help for its aggressions.

One way it has done this is by claiming humanitarian goals or “self-defense” that justify its bypassing the UN, violating the UN Charter, and committing the supreme crime. Mandel makes mincemeat of these claims, which is not difficult to do but which Mandel does with an effective melding of relevant facts and an analysis of the law. He goes to pains to show that in each of these cases there was no attempt to resolve the problems by peaceful means—aggression was intended and was carried out, with pathetic intellectual and untenable legal cover. And it was swallowed by the UN and G-8, first easily (Kosovo, then Afghanistan) but with some foot-dragging on Iraq. Mandel stresses the importance of the U.S./NATO Kosovo war law violations as a major step on the road to a breakdown of any international law obstruction to the supreme crime, when carried out by the United States." https://zcomm.org/znetarticle/michael-mandel-on-how-america-gets-away-with-murder-by-edward-herman/

 

Her lidt fra Mandel selv: "How America gets away with murder: Illegal wars, collateral damage and crimes against humanity. London: Pluto Press, pp. 3 – 28. - Iraq 2003":

 

"America's war on Iraq in 2003 was its third illegal war in just under four years. Each one was a bloody horror, but the Iraq war distinguished itself both for its bloodiness and for the flagrancy of its illegality. It was virtually certified as illegal by a defeat at the Security Council so unspinnable that President Bush had to back down from his boast to make the members 'show their cards' by forcing a vote.1

The illegality of the Iraq war was not due to some lawyer's technicality. The reasons for it (explored later in this chapter) were the same as the reasons for the defeat at the Security Council: the failure of the United States to demonstrate one decent moral justification for resort to war, with all the death and destruction that were sure to follow. The United Nations weapons inspections had turned up nothing, and, despite crude attempts by the Americans and the British to discredit the inspectors before the war with phony intelligence - 'risk assessment enhancement ‘ as the American comic strip Doonesbury called it2 - they themselves would do no better when they scoured the country afterwards. There was admittedly no threat of Iraq attacking the United States or its allies, so there was no plausible claim of self-defense. Those few who believed that the war would be about 'freeing' Iraqis were rapidly disabused of this when, with the regime of Saddam Hussein overthrown, the Americans made it clear that the Iraqis would have a hard time ever freeing themselves from the American military occupation. Nor could concern for Iraqi human rights be taken seriously as a motive from a country that had punished Iraqis for twelve years with an inhuman sanctions regime.

And where was the humanity to be found in a war that had destroyed so many human lives?" [Read the rest in link above or borrow, buy or steal the book ;)

 

Vestens totalitære løgne om Jugoslavien, Irak og Libyen

"Memory is the enemy of totalitarianism." Albert Camus

 

Medierne begår i disse årtier et massivt forræderi i forhold til at informere borgerne. Da de spiller en fuldstændig afgørende hovedrolle i vestens ulovlige krige. Krigene i Jugoslavien, Irak og Libyen var alle baserede på totale løgne, hvor alle medier (og politikere) excellerede i løgnenes propaganda. Hvad enten de var klar over det eller ej. I dag ved vi, at alt var falsk. Og at hele grundlaget for krigene var løgn. Men da krigene stod på, videreførte alle medier konstant løgnene, og heller ingen af de danske medier stillede kritiske spørgsmål. Ingen. Tværtimod gik alle med på at fremføre og forsvare de amerikanske løgne, der var fabrikeret for at kunne føre krigene, som var der tale om valid information. Og alle de vigtige politikere, akademikere, intellektuelle samt internationale institutioner gik med. Praktisk talt ingen havde integritet til at stå imod. Derfor blev de vestlige befolkninger totalt manipuleret.

De vestlige befolkninger tror til stadighed, at de vestlige medier informerer. Derfor bliver de i dag bedraget markant mere effektivt end befolkningen i det forgangne Sovjetunionen. Her vidste man i det mindste, at man ikke kunne stole på medierne. Medierne styrer i dag fuldstændig de vestlige befolkningers tænkning. Hvis du ikke tror på mig, så find folk der ved, at Milosevic, Assad og Gadaffi var/er dybt respektable og vigtige politiske personligheder? Hvem ved, at Gadaffi var en uhyre respekteret leder i Afrika, hvor Nelson Mandela kaldte ham for en af vor tids største frihedshelte. Jeg har samlet en række vigtige links til akademisk litteratur om vestens falske og ulovlige krige. Herunder ikke mindst om løgnen, propagandaen og den internationale rets kolossale uretfærdighed begået mod Milosevic og Serbien. Både fordi jeg tror, at de fleste mennesker i vesten stadig ikke er blevet informeret om, hvor totalt misinformerede vi blev om krigen i Jugoslavien. Og fordi det der sker i Syrien lige nu har meget klare paralleller til den forbrydelse, Vesten begik mod Jugoslavien og ikke mindst mod serberne.

 

Jeg skal nøjes med et enkelt citat om Milosevic. Chomskys medforfatter Herman skriver følgende i sine mange vigtige tekster om Jugoslavien, ”NATO's full-spectrum war against Yugoslavia: Demonization of Serbs was key”: “Many well-qualified observers of the Bosnia wars were appalled at the biased reporting and gullibility of mainstream journalists. - The successful demonization of the Serbs, making them largely responsible for the Yugoslav wars, and as unique and genocidal killers, was one of the great propaganda triumphs of our era. It was done so quickly, with such uniformity and uncritical zeal in the mainstream Western media, that disinformation had (and still has, after almost two decades) a field day.”

Den generelle pointe er, at medierne ikke oplyser virkeligheden omkring og op til vores krige. De bekræfter en fabrikeret og totalt falsk ’virkelighed. Igen og igen og igen og nu om Syrien. Mere præcist: Den totalt korrupte korporative amerikanske regering fabrikerer en ’fiktiv virkelighed’, som vestlige medier viderefører og støtter op om. Det gøres helt enkelt ved, at de vestlige medier accepterer og promoverer USA's løgne som sandheder. Ligesom de betragter Pentagons og det officielle USA's talspersoner samt de amerikanske korporative medier, som deres vigtigste og mest pålidelige informationskilder. Under dække af at informere fungerer vestlige medier som rene propagandaredskaber for amerikanske interesser og for de korporative magtforhold, der styrer USA. I sidste ende er de danske soldaters og kamppiloters arbejdsgiver Pentagon, CIA og deres chefer i den såkaldte amerikanske ’deep state’ (læs mere hos Peter Dale Scott). Mangeårig CIA-forsker Doug Valentin anbefaler især Fletcher Prouty.

Medierne får befolkningerne til at opfatte modstand imod vestens (falske, ulovlige) krige som irrelevant. Befolkningerne manipuleres til at opfatte krigene som moralsk retfærdige og nødvendige. Befolkningerne opildnes direkte til krig og til at glemme alt om den internationale folkeret og de vigtige Nürnberg principper. Og det oven i købet på fuldstændigt falske og fabrikerede grundlag De vestlige medier lyver totalt om virkeligheden gang på gang. Alt hvad de nu beretter om Syrien og Aleppo nu er også løgn. Alt. Og jeg kan bevise det. Det vender jeg tilbage til. Men lad mig opsummere nogle af vores tidligere vanvittige og uretfærdige krige:

Der var ingen ’masseødelæggelsesvåben’ i Irak og den krigsudløsende pressekonference med ’incubated babies’ som FN og Amnesty støttede op om, var, som alle ved i dag, en ren fabrikation; allerede i begyndelsen af halvfemserne var de vestlige sanktioner mod Irak ansvarlig for mere end en halv million børns død pga. mangel på mad og medicin osv.; selve krigen i Irak forårsagede direkte og indirekte mere end en million menneskeliv og ikke meget fungerer i Irak i dag; krigen i Jugoslavien blev også ført på et totalt falsk grundlag, med utallige ’falske flag’ og mediemæssige fabrikationer (inklusive fx den magre mand ’bag’ hegnet); sandheden er, at Serberne var ofre i vestens krig mod Jugoslavien, Milosevic forsvarede serberne, som man gør i krig (han er frikendt posthumt i 2016), men amerikanerne fik ’balkaniseret’ det kolossalt rige Jugoslavien og fik mere kontrol over ressourcer og politik i regionen; der var heller intet som helst legitimt grundlag for krigen mod Libyen, men ved at få dræbt Gadaffi og gøre Libyen til en ’failed state’ lykkedes det USA, den vestlige alliance og NATO at skabe adgang til Libyens uhyre ressourcer for de korporative magtforhold; man lykkedes med at gøre en af Afrikas rigeste og mest velfungerende nationer til en ’failed state’; og man lykkedes med at standse de store ting, som Gadaffi fortsat var i gang med at gøre for det afrikanske kontinent. Uden Gadaffis støtte havde apartheidstyret i Sydafrika måske fungeret. Den uafhængige journalist Stephen Lendman forklarer, at vestens intervention i Libyen var en forbrydelse på Nürnberg niveau.

Nu er de vestlige medier (og politikere) i fuld gang med præcist samme form for total fabrikeret løgn om Syrien. Og befolkningerne lytter stadig til vestens journalister uden at ane, at de bliver totalt bedraget. Hvad nytter det, at vi i dag ved, at alt omkring krigene i Jugoslavien, Irak og Libyen var løgn? Det er op til krigene, at vi må kende virkeligheden! Og hvis vores medier forråder os og får til at medvirke til millioner af menneskers død på falske grundlag, så har må vi retsforfølge dem bagefter, så forræderiet kan blive standset. Som det forstås, så begår vores journalister og mediefolk konstant yderst alvorlige forbrydelser mod os borgere og mod alle de menneskeliv, som vores falske og ulovlige krige medfører. Alene ved at lyve, misinformere og tilbageholde information. Hvorfor får det lov at fortsætte?

Korruptionen af Nürnberg principperne, FN’s Charter og den internationale domstol
Vestens ufatteligt destruktive krige i Jugoslavien, Irak og Libyen (mv.) var alle baserede på totale løgne samt ulovlige ifølge international folkeret. Ingen vestlig politiker er (endnu) retsforfulgt for krigen i Irak. Medierne, fx the Guardian både forsvarer, promoverer og udgør til stadighed et talerør for Blair. Fogh Rasmussen blev som bekendt forfremmet til den højeste internationale post nogen dansker endnu har bestridt. Og Fogh taler i disse dage om, at krigen i Irak var en pligt. Folk bør nu forstå, at pligten snarere består i at få lagt et reb om halsen på Fogh. Heller ingen af de vestlige folk bag krigen i Jugoslavien er retsforfulgt. Mandels vigtige bog kan sætte tingene lidt på plads. Her fra beskrivelsen på Amazon:

"Exciting, original, and completely convincing . . . This book is essential reading for anybody who wants to understand how the law really works in international affairs, and it throws a great deal of light on those international affairs themselves." Edward S. Herman "This closely reasoned and carefully documented study is sad and grim, and necessary. Unless its lessons are heeded by citizens of the rich and powerful states, the fate of the world will be left to the whim of those with the guns and the faith to enforce their will." Noam Chomsky They call it "collateral damage," but legally and morally it is really mass murder. In Kosovo, America claimed its war was a "humanitarian intervention," in Afghanistan, "self-defense," and in Iraq, it claimed the authority of the Security Council of the United Nations.

Yet each of these wars was illegal according to established rules of international law. According to these rules, illegal wars fall within the category of "supreme international crimes". So how come the war crimes tribunals never manage to turn their sights on America and always wind up putting America's enemies -- "the usual suspects" -- on trial? This new book by renowned scholar Michael Mandel offers a critical account of America's illegal wars and a war crimes system that has granted America's leaders an unjust and dangerous impunity, effectively encouraging their illegal wars and the war crimes that always flow from them.”

Hvorfor sker dette totale bedrag igen og igen? Hvorfor sker det helt uden retslige efterspil og konsekvenser for de ansvarlige vestlige politikere, redaktører og journalister? Det gør det uden tvivl, netop fordi vi har totalt falske, korrupte og USA-støttende medier, der undertrykker den absolut vigtigste viden, kontrollerer og styrer befolkningernes tænkning. Vestens medier lyver fortsat så totalt, at det sikkert ikke engang er gået op for folk, at det var vesten og NATO og de vestlige lande, der var de rene, og de rene illegale, aggressorer i Jugoslavien, Irak og Libyen. Folk har måske slet ikke fanget, at de er blevet totalt bedraget ved foregående krige. Hvem skulle have informeret dem om det?

Den samme pointe, at det internationale juridiske system er korrupt og udelukkende, tjener politiske magtforholds interesser findes i Laughlands vigtige bog:Travesty: The Trial of Slobodan Milosevic and the Corruption of International Justice. Laughland forklarer om FN’s charter fra 1945, at ’nationer skal afholde sig fra trusler eller brug af magt imod andre staters territoriale integritet eller politiske uafhængighed’. Han forklarer, at hensigten var at undgå fremtidige (vanvittige) krige men at underskrivelsen også betød årtiers afkolonisering og en tilsyneladende ende på de imperialistiske magters ret. (p. 66). Og han forklarer også, hvordan de senere års retssager fuldstændig svigter FN’s og Nürnberg princippernes mening og intentioner. Den generelle pointe fra bogomtalen på Amazon:

“In this short and readable book Laughland gives a full account of the trial -- the longest criminal trial in history -- from the moment the indictment was issued at the height of NATO's attack on Yugoslavia to the day of Milosevic's mysterious death in custody. 'International justice' is supposed to hold war criminals to account but, as the trials of both Milosevic and Saddam Hussein show, the indictments are politically motivated and the judicial procedures are irredeemably corrupt. Laughland argues that international justice is an impossible dream and that such show trials are little more than a propaganda exercise designed to distract attention from the war crimes committed by Western states.”

Den største bedrift i den endelige aflivning af FN’s historiske charter må dog tilskrives Bill Clinton. En vigtig del af Bill Clinton-administrationens totalt orkestrerede manipulation og løgn om Jugoslavien bestod i en historisk folkeforførelse, hvor vestens befolkninger blev luret væk fra enhver respekt for den internationale folkeret og de historiske Nürnbergprincipper. Siden da har vestlige regeringer med mediernes hjælp let sluppet afsted med deres store løgne og propaganderede fabrikationer. Medierne forførere befolkningerne på præcist samme måde som nazisterne gjorde, nemlig med propaganda med følelsesmæssig appel, hvor man så bereder vejen til intervention og krig ud fra ’moralske og humanitære’ grunde. Siden Clinton har det været tilstrækkeligt at dæmonisere en nations leder (på falsk grundlag) og opildne de vestlige befolkninger for at selv venstrefløjens støtte til at gå i krig, ødelægge nationer og begå ufattelige størrelser massemord. Ingen i vesten tager længere Fn’s charter og Nürnberg principperne alvorligt. Luciana Bohne har skrevet en meget fin artikel om, hvordan Bill Clinton lykkedes med dette store spring bagud.

På den måde har USA, den vestlige alliance og de vestlige medier nu i stigende grad løjet og manipuleret befolkningerne til at gå i krig med diverse lande og blive medansvarlige for millioner af menneskers død. På totale løgne og imod den internationale folkeret. Uden at befolkningerne aner, hvad der foregår. Faktum er, at krigene var totalt falske og ulovlige, og at politikerne bag ville blive retsforfulgt og måske hængt, hvis vi anvendte Nürnberg principperne. Hvis Nürnberg principperne blev anvendt ville vi formentlig også se utallige vestlige redaktører og journalister blive hængt. Desværre er den internationale lov også på dette område blevet svækket - under den kolde krig. Men faktum er, at det er en mulighed, hvis, eller når, de vestlige befolkninger indser sandheden om det amerikanske regimes løgne og terror i verden. Enhver ved, at konsekvens er nødvendigt, hvis man skal standse dybt kriminel adfærd. Den amerikanske professor i international lov Francis Boyle har en åben invitation til medlemmerne af den amerikanske kongres, hvor han opfordrer dem til at stævne præsident Obama for sine ulovlige krige, så skal han nok føre sagen mod præsidenten. Han har endvidere skrevet en bog for lægmand, der kan gøre folk i stand til at argumentere imod deres egen regerings ulovligheder med den internationale rets argumenter.

Mediernes manualer: Mein Kampf, 1984 & Brave New World
Det vestlige regimers store løgne vender ganske enkelt virkeligheden på hovedet. På samme måde som George Orwell så berømt beskrev begrebet ’new speak’ i bogen 1984. På den måde kan de falske og løgnagtige medier, som var der tale om direkte ordrer fra de korporative amerikanske magtforhold, kontrollere og styre befolkningerne, som de ønsker. Som Aldous Huxley forudsagde. Mere generelt kan man sige, at medierne skaber en Platons hule, hvor den autoriserede information kontrolleres, så folk ikke har mulighed for at forstå og orientere sig men mere eller mindre subtilt symbolsk tvinges til at rette ind efter den givne information. Men da ’informationen’ er grundlæggende falsk bliver befolkningerne fastholdt i massive misforståelser og manglende forståelse for virkeligheden. Verden holder op med at give mening, som Svend Brinkmann udtrykker det.

De vestlige medier bedrager på alle punkter, når de følger de korporative magtforholds (neoliberale) dagsorden og vinklinger af virkeligheden. De gør det fx ganske umuligt at forstå, hvorfor vi konstant går i (falske) krige, der ikke giver mening, og som altid ender som kolossale destruktive fiaskoer. De forklaringer, det sprog, de ’vinkler’ og de ’rammer’, som medierne indeholder, er de korporative magtforholds redskaber til at kontrollere befolkningerne med. Ud fra rene sociale, demokratiske, journalistiske og videnskabelige værdier er de fuldstændig falske og værdiløse. De gør befolkningen dummere og generelt uvidende. Naturligvis ikke forstået ’substantielt’ så folk ikke kan tænke mere, men medierne giver folk så ringe og falske ord og forklaringer at tænke med, at de totalt svigtes ift. at kunne begribe virkeligheden.

Befolkningen tvinges ud i et valg mellem tilsyneladende ganske ’urealistisk’ kritisk tænkning eller mediernes (og de neoliberale politikeres) store neoliberale løgne. Det skaber sociale konflikter i samfundets dagligdag, hvor de mest kritisk tænkende mennesker naturligvis for længst har mistet enhver respekt for medierne. Desværre mister kritisk tænkende mennesker også let tilliden til sit eget folk og kan forfalde til kynisme (medmindre de har de sociologiske redskaber til at forstå, at man ikke skab bebrejde befolkningen, at de ikke er i stand til at se, at de bliver totalt bedraget). Omvendt mister befolkningen generelt mulighed for at få gavn af den mest kritiske fornuft, der på forskellig vis opfattes og isoleres som ’urealistisk’. Isolationen af sand viden og kritisk tænkning om samfund og politik sker primært gennem mediernes massive formidling af korporativ og reaktionær fornuft og mere instrumentalt ved at holde kritiske indslag og kronikker nede og ude. Det er kort sagt sociologisk, at de vestlige medier er ansvarlige for den form for socialt og politisk kaos, som filosofferne altid har vidst ville følge, når sproget i et samfund korrumperes og forfalskes:

‘On the importance of the matter we have testimony from ancient times. Everybody knows that conceptual clarity was essential for Socrates. But let us here take an even older example. When Confucius one time was asked, what he considered to be of the greatest importance in the art of government, he answered: To put words and concepts correctly. Because if the concepts don't fit, the works won't be made. If the works aren't made then morality and art cannot thrive. And if morality and art do not thrive then the punishment do not hit the targets. And if the punishments don't hit, the people don't know where to put the hand and the foot. - That is why the scholar make sure that he can transform his words into action. The scholar cannot endure anyting in his words that do not fit. This is what everything depends on.’ Knud Grue-Sørensen (finder opr. citat på dansk senere)

Mediernes totale løgne og falske forklaringer tvinger befolkningen ud i manglende forståelse og indbyrdes konflikter om, hvordan virkeligheden må forstås. Korrekte fakta bliver ganske vanskelige at etablere, da de totale løgne hersker. Det groteske i et totalt falsk offentligt rum er naturligvis, at når medierne så tager ’fakta-diskussionen’ op til behandling, ja så bekræfter de blot endnu engang deres totale korporative løgne som fakta. For eksempel at Hillary er fornuft og Trump ikke. For den sande kritiske tænkning holdes ude af medierne. Den isoleres eller gøres til grin overalt, hvor mediernes kunstige intelligens og generelt dybt ukvalificerede journalister hersker. Man burde ikke have ret til at kalde sig journalist, hvis man ikke formår at tænke kritisk og skrive sandhed. Befolkningen efterlades endvidere med småtskårne intellekter, reaktionære for ikke at sige patetiske ’intellektuelle’ som journalist Rune Lykkeberg og antropolog Dennis Nørmark, smuler fra de voksnes bord, der så kan opfattes som ’kritiske tænkere’.

 

Den tidligere respekterede Deadline på DR2 har nu i årevis været drevet af tidligere Weekendavisen-folk, mere eller mindre højredrejede koldkrigs-journalister, der dog ikke altid er så ringe journalistisk. Men de er højredrejede, og som den verdensberømte intellektuelle Norman Finkelstein engang påpegede på Deadline, så var Adam Holm ude i en massiv propaganda for Israel. Adam Holm benægtede det. Måske var Holm ikke selv i stand til at se det. Men folk kan se Finkelstein argumentation, der ganske enkelt henholder sig til international lov. Derudover er befolkningen underlagt folk som den ’De-Røde-Lejesvende’ jæger og konservativ spindoktor Krause. Deadline er en propagandastation for blå værdier og USA korporativ propaganda. Det korporative kup er senest endeliggjort, da ’tænketanken’ CEPOS, der i årevis på DR og andre steder uhindret har spredt de værste løgne og misinformation, er indlemmet i de økonomiske råd.

Den korporative dagsorden om at promovere Hillary: Krig er fornuft
Medierne undertrykker befolkningen med massive bombardementer af løgn og falsk information. Det er givetvis en blanding af orkestreret propaganda og symbolsk vold for nu at bruge Bourdieus vigtige begreb. Ifølge Bourdieu er der tale om symbolsk vold, når hverken den der bringer eller modtager falsk viden er klar over, hvad der sker. Alene ved at overføre misinformation får journalisterne befolkningerne til at arbejde imod egne interesser, velfærd og sikkerhed; og endda hylde massemord på andre befolkninger. De korporative magtforhold har også i Danmark formået at få den offentlig tænkning og samtale til at foregå inden for rammerne af det neoliberale korporative ideologi.

 

Der er altid censur indeholdt i ’redaktionelle linjer’. I medierne i disse tider handler det om grundlæggende at støtte op om den korporative neoliberale ideologi og den ’amerikanske udenrigspolitik’, som den vanvittige destruktive og million-dræbende amerikanske politik, fornemt betegnes i alle medier. Disse rammer lærer alle medarbejdere uden tvivl, at det er bedst at holde sig inden for, hvis de vil beholde deres job. Mediernes uniforme USA venlige tilgang kan i det hele taget for en stor del forklares uden nogen større konspirationsteori. Som Chomsky har gjort opmærksom på, så skabes den uniforme tænkning og censur i medierne naturligt ved, at man systematisk rekrutterer folk, der har den ønskede tankegang. Andre går selv. Jens Jørgen Nielsen har i en samtale berettet, hvordan han endte med at forlade Politiken, da hans (meget vidende) tilgang til Østeuropa kom i stadig klarere konflikt med den redaktionelle linje.

Mediernes symbolske vold gælder ikke mindst ’informationen’ om USA og amerikansk politik. Jeg mener helt enkelt, at de danske medier misinformerer og undertrykker alle de, for danske borgere, vigtigste sandheder om amerikansk politik. De har for eksempel sørget for at gøre det umuligt at forstå, hvor korrupt Barack Obama har været ift. ikke at sørge for at retsforfølge korrupte og forbryderiske bankfolk efter ’krisen’ i 2008. Man kan læse om det i min artikel ’Hillary er den farligste præsidentkandidat’. Jeg faldt også lige over denne her artikel af anti-war forfatter David Swanson (2013): .'Top 45 Lies in Obama's Speech at the U.N'. Det er en analyse af en tale. Hvornår har man nogensinde læst i en dansk avis, at Obama har lyver eller har løjet?

 

 

Og nu er de i fuld gang med at misinformere og systematisk promovere den næste korrupte korporative præsidentkandidat Hillary Clinton. Se fx denne (sjældne) kritiske medieanalyse af de danske mediers dækning af USA, hvor TV2 ganske enkelt undertrykker fakta om Hillary’s email-skandale. Men dette sker massivt og overalt i de vestlige medier.

Jeg er sociolog og kan naturligvis ikke være begejstret for Donald Trump. Men faktum er, at han har formuleret flere af de vigtigste sandheder om det amerikanske samfunds problemer end Hillary Clinton. Han har blandt forklaret, at USA's selvødelæggende ’frihandelsaftaler’ har medført stor arbejdsløshed. Han har talt fornuft om amerikanernes meningsløse destruktioner af nationer i Mellemøsten. Og han har sågar forklaret den amerikanske befolkning om den vigtigste økonomiske tænkning i dag MMT (Modern Monetary Theory), som også Sanders’ økonomiske plan om at skabe 26 millioner arbejdspladser var bundet op på. Men de vestlige medier fokuserer kun på Trump som racist, kvindeundertrykkede og skør, hvorfor mange mennesker i og udenfor USA ikke kan forstå, hvorfor mange (andre) mennesker i USA kan ønske ham. At der er grunde til, at mange kan finde det mere fornuftigt at stemme på ham end på en fra Clintonfamilien, der i tre årtier har været hovedansvarlig for destruktionen af amerikansk velfærd, middelklassens økonomiske nedtur, stigende arbejdsløshed og de meningsløse krige, der har bragt smerte til alle de amerikanske familier, der har haft soldater i krig. Hver dag begår 22 veteraner i USA selvmord.

Det er værd at indskyde her, at den økonomiske videnskabs etablissement i verden blev kuppet af den korporative magtforholds ideologi neoliberalisme med Friedmans monetarisme osv. tilbage i halvfjerdserne, hvor den økonomiske videnskab lige siden har indfanget og indoktrineret stort set alle økonomistuderende til at tænke, at neoliberalisme er den højeste økonomiske fornuft. På trods af at den er helt vanvittig og direkte samfundsødelæggende sociologisk videnskabeligt betragtet. Det har selv IMF erkendt. Men vores korporative medier fortsætter til stadighed med stort set kun at bruge de misuddannede neoliberale som sandhedsvidner omkring økonomiske forklaringer og rådgivning. Trump talte lige som Sanders for, at ethvert samfund har langt, langt flere penge til velfærd, arbejdspladser og infrastruktur osv. end de neoliberale ’husholdningsbudgetterende’ økonomifruer nogensinde har fanget. Læs min artikel her for at forstå, hvordan ’Økonomerne ødelægger verden’. Jeg er i øvrigt ved at få Warren Moslers brillante banebrydende bog, som reelt lå bag Sanders’ ambitiøse økonomiske plan, oversat til dansk. Den skal udgives på forlaget Politisk Revy. Læs den som fri pdf-fil her: The Seven Deadly Innocent Frauds of Economic Policy.

Den fornuftige præsidentkandidat fra ’The Green Party’ er stort udeladt i de danske medier. Til gengæld sørger medierne systematisk for at få Hillary til at fremstå så sympatisk og fornuftigt som muligt. Ingen borger får mulighed for at forstå, at Hillary har været stærkt indblandet i forskellige statskup i Sydamerika og de vanvittige ulovlige krige i Jugoslavien og Libyen, og derfor er den kandidat, som fornuftige mennesker helst så hen, hvor peberet gror. Hvis man tænker på folk i Mellemøsten og vores egen sikkerhedsrisiko, ville man langt snarere støtte Trump, der har talt imod disse krige og sagt, at USA bør tale med og undgå konflikt med Rusland. Men Trumps fornuftige ord censureres bort, hvor man i stedet fokuserer på at gøre ham til grin. På den måde sørger de vestlige medier for at støtte op om og legitimere de amerikanske korporatives magtforholds kandidat. Når Hillary så bliver valgt, eller får bedraget sig til præsidentposten, har de vestlige medier dermed sørget for, at de vestlige befolkninger (og den danske) ikke alene ikke tror på alle de skandaler og forfærdeligt faktuelle ting, som kritiske ’alternative’ medier har bragt frem i lyset om hende.

 

Se fx denne artikel om Hillary: Roaming Charges: a Wikileak is a Terrible Thing to Waste', 14.10.16, Hvor Jeffrey St. Clair skriver følgende: "I’ve spent the week greedily consuming the treats offered up by Wikileaks’s excavation of John Podesta’s inbox. Each day presents juicy new revelations of the venality of the Clinton campaign. In total, the Podesta files provide the most intimate and unadulterated look at how politics really works in late-capitalist America since the release of the Nixon tapes. (...) If possible, the press corps comes off worse than Team Clinton. Almost every reporter is revealed as pliable, servile and so lazy that they basically beg the Clinton PR shop to write their stories for them."

 

De vestlige medier har længe arbejdet systematisk på få sat Hillary op på en piedestal, hvor hun så (formentlig) som amerikansk præsident på smidig vis kan bruge den symbolsk magt og legitimitet, som medierne har bygget op omkring hendes person, til at føre det vestlige regime ind i flere korporative, vanvittigt destruktive og dybt meningsløse krige. Medierne sørger på den måde for, at de vestlige befolkninger (inklusive den danske) helt systematisk vil støtte op en præsident, der vil føre os med ind i endnu mere vanvittige og farlige krige, hvor der i stigende grad vil blive brugt den slags ’praktiske atomvåben’, der i stigende grad giver folk kræft i det tidlige Jugoslavien og Irak mv., og som Obama har sørget for, at amerikanerne kommer til at bruge en trillion dollars på at videreudvikle over de næste tredive år (1.000.000.000.000 eller på godt dansk: En million millioner dollars).

De korporative magtforhold og vores medier fører os ikke væk fra krig men massivt og stadig farligere ind i mere krig. De ammunitionsrester der ligger og stråler i Irak og andre steder har en halveringstid på 45 millioner år. Og kræftsygdomme er eksploderet i de senere år. Hillary betragter den største krigsforbryder i nutidshistorien, Henry Kissinger, som sin mentor. Og hun hyrer drevne mestre fra tidligere krige til sit kabinet. Senest har Hillary understreget, at Assad skal væk i Syrien. Det er en dybt ulovlig melding fra et lands statsoverhoved omkring den politiske ledelse i en anden suveræn stat. Men medierne er lykkedes med at få det til at fremstå som helt naturligt, vel nærmest logisk om ikke vigtigt. De undlader at melde – måske forstår vores journalister ikke er klogere, hvor farlige deres videreførte løgne er. I dette tilfælde, hvor de arbejder på at bygge en vestlig folkestemning omkring Syrien, kan meldingen, afhængig af hvad krigsglade Hillary gør, føre til verdenskrig. Men den pointe er klinisk udeladt i de vestlige medier. Tass

Den totalitære løgns logik

‘All this was inspired by the principle—which is quite true within itself—that in the big lie there is always a certain force of credibility; because the broad masses of a nation are always more easily corrupted in the deeper strata of their emotional nature than consciously or voluntarily; and thus in the primitive simplicity of their minds they more readily fall victims to the big lie than the small lie, since they themselves often tell small lies in little matters but would be ashamed to resort to large-scale falsehoods. It would never come into their heads to fabricate colossal untruths, and they would not believe that others could have the impudence to distort the truth so infamously. Even though the facts which prove this to be so may be brought clearly to their minds, they will still doubt and waver and will continue to think that there may be some other explanation. For the grossly impudent lie always leaves traces behind it, even after it has been nailed down, a fact which is known to all expert liars in this world and to all who conspire together in the art of lying.’ Adolf Hitler, Mein Kampf

En total løgn er per definition så massiv, at det er utænkeligt, at der er tale om løgn. Når den konfronteres opstår dette dilemma: Skulle det være muligt, at der er tale om en så stor løgn? Hvorefter løgnen vinder. I praksis tror folk altid, at løgnen er sandheden. Den totale løgn betyder altså kke, at der ikke findes modstridende information. Løgnen skal blot være så stærk og bekræftet af alle magtfulde medier, autoriteter og institutioner, at den let besejrer kritisk information. Når løgnen er etableret følger en sociologisk mekanisme, hvor borgerne automatisk, som var de programmerede til det, vil stole på løgnen og arbejde med på at underminere modsatrettet kritisk information ved på alle mulige måder at hjælpe med at censurere, tabuisere, stigmatisere og grine af modsat information. Det er logisk, at kun en radikal kritik af en konkret total løgn har en chance for at overvinde den. Min tekst her er indledning til mit opgør med løgnen om Syrien. Man må være overordentligt velinformeret for blot at overveje at gå imod løgnen. Det har formanden for Dansk-Syrisk forening gjort. Jeg fandt først ud af hans og foreningens eksistens i denne uge, talte i telefon med ham og vi var enige i analysen af Syrien (ham vender vi tilbage til).

Lad mig gentage: De vestlige befolkninger kunne kun blive snydt totalt om Jugoslavien, Irak og Libyen, fordi medierne løj så totalt, at folk ikke kunne tro, at det var løgn. Nu tror alle på løgnen om Syrien. Det vestlige regime gør det altså igen og igen. Medierne og politikerne (uanset om de er snydt af medierne) arbejder endnu engang som de plejer at gøre. Endnu engang fører USA an i en falsk illegal krig, som medierne gør retfærdig og moralsk nødvendig. Medierne understøtter også denne gang USA's velorkestrerede propaganda (se HS-Syria) som var det objektiv information. Den forfærdelige sandhed er, at de vestlige medier reelt bliver hovedansvarlige for de dræbte i krigene, også lige nu i Syrien, da de vestlige regeringer aldrig ville kunne få befolkningerne på disse krige (heller ikke i Syrien), hvis de informerede objektivt om realiteterne. Men det gør de ikke. Tværtimod. Alt tyder på, at medierne systematisk og bevidst viderefører den amerikanske propaganda for at mobilisere befolkningerne til krig

Det er nu også let. For det eneste redaktionerne og journalisterne skal gøre for at få den amerikanske propaganda til at virke i Europa, er, at acceptere at videreføre den amerikanske information fra de utallige korporative medier, tænketanke, akademikere, og ikke mindst ngo’erne, der er blevet et stadig vigtigere krigsredskab. Medierne skal kort sagt ikke tænke eller interessere sig for, hvad der sandt og falsk, holdbare og uholdbare kilder.

 

Jeg skal ikke forsøge at forklare hvorfor og hvordan det foregår på mediernes redaktioner; hvordan og hvor meget vestlige regeringer og CIA-folk placeret i de vestlige landes medier blander sig i redaktionerne (vi ved at CIA har indflydelse overalt i de vestlige medier; det er endda blevet lovliggjort ved amerikansk lov, at CIA influerer medierne i det skjulte); eller hvordan og på hvilke forskellige måder amerikanske korporative medier influerer den generelle nyhedsdækning. Faktum er, at de vestlige medier bedrager befolkningerne til at opfatte alting ud fra amerikanernes fabrikerede løgn. Så befolkningerne bliver blinde for virkeligheden herunder blinde for, at det er de vestlige regeringer især USA, der står bag og er den aggressive part i de konstant dybt destruktive og ulovlige krige.

Den akademiske verden svigter totalt ved ikke at gå imod propagandaen og kritisere vestens ulovlige krige. Det er vanskeligt at vide, hvor mange kritiske akademikere, der holdes ude af det offentlige debatrum. Men man kan konstatere et hav af akademikere og intellektuelle, der på simpel autoritær vis køber, viderefører og forsvarer alle vestens fabrikerede løgne og propaganda. Samtidig er respekterede internationale institutioner som FN, Amnesty International og den internationale domstol enten så kompromitterede, snydt af fabrikerede beviser eller simpelthen under pres blevet en del af den totale løgn, at de på forskellig vis fuldbyrder løgnen som uimodsigelig. På den måde ender løgnen som en institutionaliseret sandhed, som ingen kan, vil eller tør tale imod offentligt.

Dermed bliver alle former form manipulation og ’falske flag’ mv. risikofrit for de vestlige regeringer og medier. Dels fordi løgnen er uhyre stærk; dels fordi den massive dæmonisering indprentet de vestlige befolkninger afskærer dem fra at lytte til ofrene, fx Putin og Assad; dels fordi det for almindelige mennesker (jf. Hitlers trick) er en komplet forrykt tanke, at vestlige regeringer vil lyve så groft og ligefrem støtte terrorister for at nå deres mål. Det er utænkeligt for de fleste. Det groteske ved denne logik er også, at jo større løgnen er, jo vanskeligere er det at tro, at det en løgn. Jo mere man lyver og jo flere forfærdelige handlinger vesten begår, jo mere bygges der op om, at det simpelthen ikke kan passe, at det er løgn. Jo større forbrydelser staten begår, jo større er sandsynligheden for at slippe af sted med det.

CIA er og har altid været et redskab for USA’s korporative magtforhold, som Bernie Sanders sagde engang i halvfjerdserne og stod ved i valgkampen i år. Der er en ganske betragtelig mængde seriøs litteratur om CIA. Jeg spurgte Doug Valentine mangeårig forsker i CIA’s historie, og han kom med denne anbefaling:

 

Valentine har selv i flere bøger dokumenteret, hvordan CIA i årtier er involveret i narkotikasmugling for at finansiere egne operationer. CIA’s, NATO’s og MI6’s historie er i det hele taget en perlerække af de mest ’utænkelige’ beskidte og falske flag operationer, hvor disse vestlige statsorganer endda har slået prominente vestlige personer ihjel for at fremme egne (korporative) mål og bebrejde modstanderne politisk. ’Operation Gladio’ hvor NATO begik terror og slog folk ihjel i Europa er fakta. Tilsvarende forklarer Mark Curtis, den vigtigste britiske historiker ifølge John Pilger, at Storbritannien har en solid tradition med at aflive fremmede nationers statsledere osv.

Kan du få øje på elefanten?

“Overthrowing other people’s governments: The Master List.

Instances of the United States overthrowing, or attempting to overthrow, a foreign government since the Second World War. (* indicates successful ouster of a government)

China 1949 to early 1960s, Albania 1949-53, East Germany 1950s, Iran 1953 *, Guatemala 1954 *, Costa Rica mid-1950s, Syria 1956-7, Egypt 1957, Indonesia 1957-8, British Guiana 1953-64 *, Iraq 1963 *, North Vietnam 1945-73, Cambodia 1955-70 *, Laos 1958 *, 1959 *, 1960 *, Ecuador 1960-63 *, Congo 1960 *, France 1965, Brazil 1962-64 *, Dominican Republic 1963 *, Cuba 1959 to present, Bolivia 1964 *, Indonesia 1965 *, Ghana 1966 *, Chile 1964-73 *, Greece 1967 *, Costa Rica 1970-71, Bolivia 1971 *, Australia 1973-75 *, Angola 1975, 1980s, Zaire 1975, Portugal 1974-76 *, Jamaica 1976-80 *, Seychelles 1979-81, Chad 1981-82 *, Grenada 1983 *, South Yemen 1982-84, Suriname 1982-84, Fiji 1987 *, Libya 1980s, Nicaragua 1981-90 *, Panama 1989 *, Bulgaria 1990 *, Albania 1991 *, Iraq 1991, Afghanistan 1980s *, Somalia 1993, Yugoslavia 1999-2000 *, Ecuador 2000 *, Afghanistan 2001 *, Venezuela 2002 *, Iraq 2003 *, Haiti 2004 *, Somalia 2007 to present, Honduras 2009, Libya 2011 *, Syria 2012, Ukraine 2014 *.” By William Blum – Published February 2013

From Resistance to Nazism - to Resistance to New World Order ideology

“When asked how he could have changed from a militant pacifist to an active Resistance fighter, Canguilhem said only, ’When the Germans attacked France, I knew that the time for pacifism was over’. Yet he never talked about himself and his admirable role in the Resistance; he only talked about the courage of colleagues and friends. (…)

 

For Canguilhem, his comrades’ dedication to the Resistance and their calm and unflinching courage could be understood only on the basis of their fundamental belief in universal values. National Socialism was an ideology of race that contradicted any claim of universalism. Since the Nazi ideology was intellectually unacceptable, political resistance against it was unavoidable. Scholars became political resisters out of intellectual necessity.

 

They were willing to fight for their country and for the life of the mind, as Jean Cavaillès did, a professor of m

‘All this was inspired by the principle—which is quite true within itself—that in the big lie there is always a certain force of credibility; because the broad masses of a nation are always more easily corrupted in the deeper strata of their emotional nature than consciously or voluntarily; and thus in the primitive simplicity of their minds they more readily fall victims to the big lie than the small lie, since they themselves often tell small lies in little matters but would be ashamed to resort to large-scale falsehoods. It would never come into their heads to fabricate colossal untruths, and they would not believe that others could have the impudence to distort the truth so infamously. Even though the facts which prove this to be so may be brought clearly to their minds, they will still doubt and waver and will continue to think that there may be some other explanation. For the grossly impudent lie always leaves traces behind it, even after it has been nailed down, a fact which is known to all expert liars in this world and to all who conspire together in the art of lying.’ Adolf Hitler, Mein Kampf

 

Alt hvad de vestlige medier og politikere siger om Syrien er løgn og propaganda. Løgnen er på sin vis nødt til at være total for at kunne legitimere NATOs illegale direkte og indirekte intervention i Syrien. Lige som med Jugoslavien, Irak, Libyen og Afghanistan mv. Man er kort sagt nødt til at anlægge en radikal videnskabelig tvivl i relation til alt, hvad de vestlige medier og politikere siger om Syrien for at få et korrekt billede af realiteterne i Syrien.

 

Man må radikalt afvise det vestlige narrativ som helhed. Intet i det er sandt. Alt er falsk. Der er tale om en statsløgn som Hitler beskriver, hvorfor Orwells New Speak analyse er brugbar: Alt i det vestlige narrativ må vendes på hovedet for at forstå og få sandheden frem: USA og USAs mange allierede i regionen og i den vestlige alliance er aggressorne; Syrien og Russerne forsvarer sig selv mod en jihadistisk hær af lejesoldater med grupper der arbejder under forskellige og skiftende navne (for at forvirre); alt hvad de vestlige medier siger og har sagt om 'dæmonen Assad' er løgn; den unge Assad er og var altid populær; der er og var ingen borgerkrig i Syrien; der er og har hele tiden kun været tale om en proxy-krig, hvor jihadistiske lejesoldater fra hele verden rekrutteres og bliver betalt, beskyttet og bevæbnet til at bekæmpe den syriske hær mhp. at fjerne Assad (USAs dagsorden); de nationer der arbejder sammen om denne dagsorden er USA/UK og den 'vestlige alliance', Tyrkiet, Qatar, Saudi Arabien og Israel; de vestlige mediers daglige (absurde) beskyldninger om at russerne og den syriske hær bevidst går efter hospitaler og civile er ren løgn og propaganda (når man tjekker beskyldningerne kan amerikanerne enten ikke påvise hvor disse hospitaler ligger eller også viser de fotos af hospitaler som er ødelagt for flere år siden - ødelagt af de jihadistiske lejesoldater); beskyldningerne om at Assads hær har brugt sarin mv. blev afvist af menneskerettighedsundersøger Carla Della Ponte i en undersøgelse (2013) - hvor det samtidig blev slået fast, at det mest af alt tydede på, at det var de jihadistiske lejesoldater, der havde brugt sarin i Syrien; osv. osv.

Hvem er naiv?

Folk beskylder mig for at være naiv og tro på fx den russiske og syriske regerings udlægninger af virkeligheden. Beskyldningerne kommer sjovt nok altid fra folk, der støtter sig til USA’s officielle version. Endda også fra folk der til tider er endog særdeles kritiske over for USA’s imperialistiske rolle i verden. Er disse folk virkelig så naive, at de slet ikke i stand til at abstrahere og overveje, at der er et mønster fra Jugoslavien, Irak, Libyen osv. og til nu Syrien? Er de virkelig ikke i stand til tænke, at der formentlig også er et problem med informationen omkring Syrien? Og de kalder mig naiv og det der er værre… De er alle fanget ind af ’Den store løgn’ om Syrien.

Når man tænker på, at vi i dag ved, at AL information omkring Irak og Libyen var falsk (det samme med Jugoslavien men det er vist ikke alment erkendt endnu), så er det umiddelbart besynderligt, at de fleste folk i vesten er så lidt kritiske omkring Syrien. Og så alligevel ikke. For når man ser på hvor massiv og ensidig informationen er i de vestlige officielle medier, fra politikerne osv., så er det naturligvis vanskeligt at tro, at der er tale om ’den store løgn’ (som Hitler beskrev i Mein Kampf), at det alt sammen er regerings- og statsbaseret løgn og propaganda.

Min videns sociologiske mulighedsbetingelser

Indenfor sociologien er det en afgørende metode at erkende sociale ’tings’ mulighedsbetingelser. Samme metode kan også oplyse min tænknings mulighedsbetingelser. Det er dels med til at forhindre at jeg glemmer min egen fordel og kommer til at moralisere om ikke får lyst til at håne folk, der ikke er i stand til at tænke kritisk omkring Syrien. Men mere vigtigt så er det med til at forklare, hvordan det kan være muligt, at kun få personer i vesten er i stand til at gå imod det uhyre magtfulde men falske vestlige ’narrativ’ omkring Syrien.

Jeg har brugt mere end et år på at gennemsøge og gennemskue, hvilke kilder og informationer, der er holdbare og ikke holdbare omkring Syrien. Timevis hver dag er mit hoved blevet udsat for information fra verdens mest seriøse og kritiske journalister omkring Rusland og Syrien. Ligesom jeg har tilladt mig at søge og undersøge information fra syrere i Syrien og syriske informationskanaler osv. Dertil kommer selvfølgelig, at jeg er en uddannet og erfaren sociolog, der i mange år har øvet mig i (og undervist i) sociologisk metode, kildekritik og fortolkning mv. Det er den korte forklaring på mulighedsbetingelserne for min tænkning og viden omkring Syrien i dag.

Sandheden om Syrien: Al vestlig information er løgn og propaganda

Jeg ved i dag, at ikke ét ord fra de vestlige medier og politikere omkring Syrien er sandt. Ikke et ord. Alt er falsk. Jeg ved naturligvis også, at min påstand umiddelbart vil møde modvind. Men jeg er ærligt talt langt mere optaget af min sociologiske troværdighed end af min popularitet i den givne situation. Og lur mig om ikke mit arbejde med at forstå, hvad der sker i Syrien tilfældigvis vil føre til en nominering til Cavling prisen. Ja, jeg er sikker i min sag. Se evt. mine andre artikler på min hjemmeside for at få en idé om, at jeg ikke er kuleskør: http://homosociologicus.com/about-my-sociological-career.

Sandheden er, at USA og den vestlige alliance er aggressoren i verden i Syrien (og i Østeuropa), hvorfor nationer som Rusland og Syrien (sociologisk) har en entydig interesse i at få sandheden frem. Vi kan bruge skolegården som billede. Når bøllen og hans offer nede i skolegården møder op på skoleinspektørens kontor, så vil der være to forskellige versioner. Bøllens og ofrets. De folk der kritiserer mig for at være naiv tror på bøllens version - det magtfulde vestlige narrativ. Det er muligt at være helt blind for bøllens vold, hvis man kun når at se ofrets (desperate) handlinger – efter bøllens vold. Vestens magtfulde narrativ og de mange daglige information om Syrien udelader at omtale USA’s og vestens vold i Syrien. På den måde lykkedes de med at få Ruslands og Syriens forsvar mod de jihadistiske lejesoldater i landet til at fremstå som den primære årsag. Det vestlige narrativ med de mange daglige information om Syrien får de russiske bomber og Syriens hærs kamphandlinger, som er dybt nødvendige og legitime forsvarshandlinger, til at fremstå som aggressive og illegitime. Det er ganske enkelt New Speak som i Orwells 1984.

Samtidig lukker vestens medier og langt de fleste politikere fuldstændig af over for information fra ofret Syrien (og Rusland), hvor alt hvad de siger enten bliver ignoreret, gjort til grin eller på falsk vis brugt imod dem. Det på trods af at Rusland og Syrien kun har interesse i at sige sandheden og få sandheden frem. Det er på den baggrund, at jeg stærkt vil råde folk til at lytte til Putin og Assad. For de siger sandheden, og hvis ikke vestens vanvittige politikere snart standses, så kan det føre til en 3. verdenskrig begyndende i Syrien. Se eventuelt også min artikel fra marts i år, hvor jeg har kopieret følgende afsnit fra:

”Ruslands lovlige og USA's ulovlige rolle i Syrien

Det handler om integritet. På det seneste har jeg set to tidligere generaler, en tysk og en britisk, professor Kinzer samt den anerkendte menneskerettighedsundersøger Carla Della Ponte roserussernes bomber mod ekstremistiske jihadister i Syrien. De betragter alle russernes bomber som afgørende fornuftige for en mulig fred i Syrien. Rusland har den internationale ret på sin side her.

Dermed undermineres vestens narrativ, og vi kan se, at der er tale om en fabrikeret dagsorden skabt med den hensigt at legitimere fjernelsen af Assad. Men det er en ulovlig dagsorden i Syrien. Ligesom det er ulovligt at støtte forskellige jihadistiske grupperinger imod Assad, som USA, Tyrkiet, Saudi Arabien og andre lande til stadighed gør.

Vi må genindføre respekten for international lov og stoppe med at destruere lande ud fra et følelsesmæssigt forgodtbefindende. I Syrien vil Assads fald spille magten over i mere eller mindrefundamentalistiske Wahhabisters hænder.

Jeg kan til dels forstå, at korporative interesser er blinde for, at de støtter en wahhabisme potentielt lige så farlig som nazismen. Men det amerikanske narrativ føres utvetydigt frem i de danske medier, fx her af redaktør og erfaren korrespondent i Mellemøstlige forhold Anders Jerichow:

”De russiske fly spreder død og ødelæggelse over det syriske samfund og en civil befolkning – lige foran vores øjne. Men regeringer, der ellers priser sig af ansvarlighed, lader ham bombe uden anfægtelse. Lader ham dræbe civile. Og lader ham slippe for en anklage ved den internationale straffedomstol.”

Hvor længe skal vi fortsætte som artister i USA's store road show, der ødelægger verden på en kynisk korporativ dagsorden? Hvor længe skal vores medier understøtte og legitimere den ulovlige saudiske og amerikanske dagsorden om ’overthrow’ af Asad i Syrien?"

Jeg må gå nu, min mors fødselsdag, du ved …

Jeg har ikke tid til at uddybe dette mere her. Hvis man undrer sig over, hvorfor jeg ikke har skrevet om dette noget før. Så er det dels fordi jeg (selvsagt) først skulle være helt sikker i min sag. Og dels fordi jeg er ved at skrive en international artikel, hvor jeg forklarer, hvordan vestens intellektuelle siden 2. verdenskrig har været en stærk medvirkende faktor i at undertrykke den mest afgørende kritiske information om USA’s hærgen.

Folk der er interesserede i (sand) kritisk information om Syrien kan gå ind på min hjemmeside og finde et lille uddrag af den relevante information. Jeg skriver ’lille uddrag’ for at give en ide om, hvor meget jeg har været i gennem for at kunne bryde med det årtier gamle og uhyre magtfulde – men altså ganske falske - vestlige narrativ. Det var fx nyt for mig, at vi i vesten altid var totalt manipulerede omkring krigen i Jugoslavien, og at det internationale juridiske system blev korrumperet ifm. krigen i Jugoslavien. Så det er måske også nyt for så mange andre.

For at få forståelse for den større kontekst og mønstret, hvor US altid får kontrolleret de vestlige befolkninger med propaganda for at legitimere deres planlagte 'interventioner' så har jeg derfor også indsat links til venstre på siden: Om USAs hærgen siden 2. verdenskrig; om Libye, Jugoslaiven, Afghanistan osv. Diagnosis - Syria

På min blog samme sted har jeg skrevet begyndelsen til en forklaring på, hvordan det er muligt for USA at fortsætte med at føre krige, uden at befolkningerne siger stop. Præcist lige som de tyske intellektuelle var mest optaget af ’tænke praktisk’ under Nazismen. Det er så frygteligt lidt karrierefremmende og upopulært at sige sandheden om USA. Og det problem er som bekendt kun blevet markant større i de seneste år. Jeg har lagt lidt tekst fra min større analyse (på engelsk) ud som mit første blog-indlæg i sidste weekend. Det kan findes her: http://homosociologicus.com/?id=blog Jeg vil naturligvis opdatere dette blog-indlæg eller lave nogle flere. Men lad være med at bede mig om at forklare alting og svare på alle mulige spørgsmål ud fra den vestlige propagandas narrativ. Gør selv lidt arbejde – gå ind på min Syrien side og læs de relevante artikler. Det handler om kildekritik og fakta. Lad os holde os til holdbar information. Hvis nogle kan give mig holdbar ny information om Syrien, så er jeg selvsagt meget interesseret.

Lars